Vanrøgt af dyr er efterhånden blevet dagligdag for sindsforvirrede og ensomme bønder, der ikke er i stand til at passe deres gård. Man hører stadig hyppigere om, at livet på landet ikke er som på Morten Korchs tid
af Claus Johansen, Munkebjerg By, medlem af DKP
Folk som er nødsaget til at møde klokken syv på deres arbejdsplads er mange gange nødt til at arbejde i et tempo, der er så højt, at man bliver slidt ned fysisk eller psykisk, og hvor folk er på kontanthjælp, og hvad det nu engang må hedde, lever i økonomisk fattigdom. Det er hverdag for mange mennesker.
Syge mennesker bliver behandlet som på et samlebånd, hvor ventetider bliver længere og længere, og folk kommer ud i et medicinmisbrug, og selvmordsforsøg er noget de fleste har overvejet. Især de der er psykisk syge.
Dette her er eksempler på, hvordan den vestlige kultur er blevet kold og fremmedgjort, og jeg er bange for, at denne sørgelige udvikling er svær at stoppe.
Heldigvis er der også nogle lyspunkter. Vi ser, at unge mennesker, der har fået nok, kæmper for deres rettigheder. Vi ser en fredsbevægelse, der har fået vokseværk, ikke bare i Danmark men i den store verden. Og senest de strejkende folk i Falck, en faglig kamp for deres rettigheder.
Så når alt kommer til alt, er jeg begyndt at tro på, at klassekampen vil sejre en dag.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278