Vi afviser de officielle begrundelser for det ¤¤nationale missil-forsvars-system¤¤ i Polen og Tjekkiet, Rumænien og Bulgarien som påskud
fra en række europæiske arbejder- og kommunistpartier
Vi, de underskrivende europæiske kommunist- og arbejderpartier, udtrykker vores stærke protest mod oprettelsen af USA`s 'antimissil'-baser i Polen og Tjekkiet, såvel som oprettelsen af såkaldte 'almindelige militære baser' i Rumænien og Bulgarien.
Disse planer, der er eftertrykkeligt afvist ikke alene af folkene i disse lande, men også af en voksende bevægelse i alle europæiske lande, bryder med internationale aftaler om troppereduktioner og atomvåben-nedrustning samt med de brede krav om militær nedrustning, kollektiv sikkerhed og fred.
Vi afviser de officielle begrundelser for det 'nationale missil-forsvars-system' (NMD) som påskud, og dets profilering som 'defensiv' er ren propaganda.
Det sande mål for NMD-projektet er at styrke USA`s overlegenhed og militære position yderligere ved at skabe nye faciliteter til brug for angreb på andre lande uden bagefter at blive mødt med repressalier.
Allerede nu er USA det land i verden, der producerer og ejer flest masseødelæggelsesvåben. Dets aggressive politik, der nyder støtte fra NATO, fører til krige, imperialistiske interventioner og ustabilitet. Med doktrinen om den 'præventive krig' og ved at stemple lande, der går imod USA`s politik, som 'slyngelstater' og 'ondskabens akse' er den amerikanske krigsmaskine den største trussel mod verdensfreden.
Den eventuelle virkeliggørelse af 'missilskjoldet' vil føre til, at USA`s administration gør nye bestræbelser på at styrke sin position som 'enevældig global supermagt' og virkeliggøre sine imperialistiske ambitioner om at være anklager, dommer og bøddel i internationale relationer.
Nogle initiativer fra europæiske regeringer, fra NATO og EU til støtte for disse planer er relevante for de farer, som alle europæiske folk står over for, og er et resultat af den samme aggressive politik uanset om den har rødder i EU`s eller USA`s globale ambitioner.
Fra nu af er det mere end åbenlyst, at de nye USA-baser vil accelerere våbenkapløbet og militariseringen, fostre uløselige modsætninger mellem de imperialistiske magter og føre til mere massive angreb på de demokratiske og sociale rettigheder.
Det er det legitime grundlag for den brede opposition mod denne politik.
Vi hilser og udtrykker vores solidaritet med de store og effektive aktioner imod opstilling af USA`s missiler og imod imperialismen, der er udviklet af kommunister, progressive kræfter, organisationer og anti-krigsbevægelser i Polen, Tjekkiet, Rumænien, Bulgarien og andre lande.
Disse modige protester er et vigtigt bidrag til den voksende modstand i Europa og i verden mod krig, udenlandske militærbaser og NATO.
Som udtryk for vores stærke beslutning om at styrke vores kamp, samarbejde og solidaritet kræver vi:
* Øjeblikkeligt stop for planer om oprettelse af de nye amerikanske missil- og radarbaser i Polen og Tjekkiet såvel som de militære baser i Rumænien og Bulgarien.
* Øjeblikkeligt stop for alle tiltag fra nationale regeringer, EU og NATO, der muliggør gennemførelsen af USA`s planer.
* Ratificering af traktaten om reduktion af tropper i Europa samt totalt forbud mod atomvåben.
* Bred støtte til alle aktioner imod legitimering og opstilling af USA`s missiler og baser.
39 europæiske partier har indtil videre underskrevet erklæringen, der stadig er åben for underskrifter. Fra Danmark har KPiD, DKP samt Kommunistisk Parti skrevet under.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278