Der har aldrig været tale om, at vi har praktiseret eller været underlagt Hizb Ut-Tahrir
fra de ansatte i den københavnske daginstitution Salam
Vi har tværtimod stillet imod, da det går imod hele vores professionelle og pædagogiske grundlag for at arbejde i en daginstitution i København.
Vi arbejder blandt andet ud fra de pædagogiske læreplaner, som har til mål at give børn sociale kompetencer, personlige kompetencer, rummelighed og så videre.
Vi har altid sat stor pris på, at vi i personalegruppen har stor rummelighed, idet vi rummer alle mennesker uanset race, køn og religion.
Vi har ofte haft folk fra samfundstjenesten, sprogskoler, jobaktivering, pædagogstuderende med flere i længere perioder tilknyttet institutionen.
Vores dagligdag indeholder mange forskellige ting:
- Vi holder samling, hvor vi synger og leger.
- Vi er dagligt på legepladsen.
- Vi laver teater med børnene.
- Vi inddrager børnene i madlavning.
- Vi er ofte på tur ud af huset, som kan være til skoven, stranden, biografen museer og så videre.
Vi er i bund og grund en helt 'normal' daginstitution i Københavns Kommune.
Vores forskel er, at vi kun arbejder med muslimske børn, som vi, igennem vores pædagogiske arbejde, bedst muligt vil integrere i det danske samfund.
Vi har gennem hele denne meget uforståelige situation haft kontakt og opbakning af vores fagforening LFS.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278