Folk står tilsyneladende i kø for at støtte Fogh lige nu
af Leif Hartman, Haderslev
SF støttede for nylig Fogh-regeringens ønske om hemmelighed omkring forhandlingerne om en ny EU-traktat.
Venstre, Konservative og SF slog sig sammen og besluttede, at den danske befolkning ikke må følge med i næste afsnit af 'Operation EU-lusk'.
Khader og Ny Alliance støtter fortsat en Fogh-regering sammen med yndlingsmodstanderen, Dansk Folkeparti. Det er da bemærkelsesværdigt, at Ny Alliance dannes i protest mod Dansk Folkeparti og straks skynder sig at støtte samme partis indflydelse. Ganske fikst af det nye parti på højrefløjen.
AC - Akademikernes Centralorganisation og LO - den socialdemokratiske fagbevægelse støtter nu åbenlyst regeringens fortsatte nedsbrydning af den fælles velfærd gennem deres støtte til den såkaldte kvalitetsreform.
Tak til alle dem, der ikke støtter denne kvalitetsreform, som blot er næste skridt i nedbrydningen af den fælles velfærdsstat.
Lidt underligt, at Dansk Folkeparti i nu snart seks år fortsat vil lægge stemmer til alle de nedskæringer, som igen og igen rammer den almindelige befolkning.
Men tillykke til Fogh med de nye venner.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278