Kender militæret definitionen på et af USA`s eller NATO`s masseødelæggelsesvåben?

af Ulla Røder
Jeg må stille det spørgsmål, for jeg tror det ikke. Kan militæret se, hvad en del til et missil vil ende op med at blive brugt til hos slutbrugeren - eller vil de vende det blinde øje til, hvis et sådant masseødelæggelsesvåben skal bruges af dem selv eller en allieret?
Med kun 20 kontrolbesøg på et år, er der vel også en kæmperisiko for, at nogle dele til masseødelæggelsesvåben i en omfattende og stigende produktion vil falde gennem kontrolnetværket? Ikke nok med de spørgsmål, så må jeg også tvivle på, at lovgivningens hensigter om ikke at sprede masseødelæggelsesvåben eller dele og tilbehør til samme vil blive nået. Efter at jeg har kigget lidt i Udenrigsministeriets regler for eksport af dual-use produkter fra danske virksomheder, er jeg stødt på følgende tekst vedrørende Forsvarets Materieltjeneste:
På side 44 i dokumentet 'Udførsel af våben og produkter med dobbelt anvendelse fra Danmark' er anført: 'I tilfælde af tvivl om, hvorvidt et bestemt produkt er omfattet af eksportkontrolloven, fungerer Forsvarets Materieltjeneste som styrelsens ekspert'.
Reglerne om kontrol med dual-use produkter er placeret i Økonomi- og Erhvervsministeriet (Erhvervs- og Byggestyrelsen), som rådfører sig med efterretningsmyndighederne omkring forholdene i de lande, et produkt ønskes eksporteret til.
Det der undrer mig er, at hvis en våbenproducent vil have afsat et produkt til et andet land, kan det altså blive det danske militær, der sidder på ekspertisen og får opgaven at beskrive et produkt for Erhvervs- og Byggestyrelsen, som derefter tager den endelige beslutning, der forelægges for ministeriet. Men den forretningsgang kunne meget let sætte militæret til at tage 'politiske beslutninger' i deres rådgivning til Erhvervs- og Byggestyrelsen.
Som det fremgår neden for, har man sammenlagt de tre tidligere Materielkommandoer, Forsvarskommandoens Materielafdeling, dele af Hjemmeværnets materielfunktioner samt Forsvarets Forskningstjeneste. Det er svært at forestille sig, at Forsvarets Materieltjeneste vil oplyse styrelsen om, at en eller anden komponent, der skal bruges i for eksempel Joint Strike Fighteren, ikke vil kunne få en bevilling til eksport, fordi det færdigproducerede våben vil bære atomvåbenladninger, eller vil være et masseødelæggelsesvåben.
Det er at sætte ræven til at vogte gæs.
Forsvarets Materieltjeneste (FMT) er opstået efter det seneste forsvarsforlig, hvor forligskredsen besluttede, at sammenlægge de tre materielkommandoer, Forsvarskommandoens Materielafdeling, dele af Hjemmeværnets materielfunktioner samt Forsvarets Forskningstjeneste. Efter planen skulle den nye struktur være fuldt implementeret den 1. januar i år. FMT er organisatorisk underlagt Forsvarskommandoen som en niveau-2 myndighed, og vil administrere cirka halvdelen af Forsvarsbudgettet.
Samlet set vil FMT nå op på cirka 2400 medarbejdere, når alle sammenlægninger er på plads den 1. januar 2009. FMT vil være til stede i alle egne af Danmark. FMT skal omfatte FMT Centralledelse, som er placeret i Ballerup, og Værksted Danmark bestående af en række værksteder fordelt over hele landet med regionsledelse Vest i Aalborg og regionsledelse Øst i Korsør. Desuden omfatter FMT Forsvarets Depot- og Distributionsstruktur med ledelse, administration og materielhoveddepot placeret i Skrydstrup. Det sønderjyske hoveddepot suppleres af henholdsvis specialdepoter og udleverende depoter fordelt over hele landet - så tæt på FMT`s kunder som muligt.
Distributionen vil blive varetaget af enheder i Hjørring, Skrydstrup, Korsør og Brødeskov. Forsvarets Materieltjeneste har i øvrigt netop afgivet ordre til BAE Systems i Sverige på LEMUR, et skræddersyet system med alle de sidste nye teknologier indbygget og særdeles velegnet til Netværks Centreret krigsførelse.
Nogle af den nye teknologi, LEMUR benytter sig af, er formentlig oprindeligt blevet eksporteret fra Danmark til Sverige til videre forarbejdning. Således for eksempel det kommunikationssystem og kontrolsystem, der skal kunne styre de fjernbetjente missiler af sted mod deres mål. Kommunikations- og kontrolsystemet Odin - nu DACCIS, som Mærsk Defence System A/S udviklede sammen med Søværnet, nåede lige netop at havne i svenske hænder, da Saab opkøbte Mærsk Defence System A/S og Mærsk Data Defence Systems A/S (inden loven blev ændret).
Dette er blot ét eksempel, der er sikkert en lang række andre eksempler på den politiske magt, militæret har fået over folkestyret i Danmark.
www.baesystems.com