Der er igen givet næring til en diskussion om, hvad regionsrådene egentligt har at skulle have sagt

af Kirsten Normann, formand FOA Århus
Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, har erklæret sig rimelig tilfreds med økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner, men aftalen handler mere om mursten end om mennesker.
Aftalen giver et økonomisk løft til regionerne på cirka 2,3 milliarder kroner, men aftalen forudsætter også en samlet aktivitetsstigning på cirka fire procent, hvoraf halvdelen skal finansieres af effektivisering.
Det fremgår ikke af aftalen, hvordan sygehusene skal gennemføre denne effektivisering i en dagligdag, hvor personalet i forvejen er presset til det yderste - både på grund af øgede krav og på grund af mangel på personale.
Aftalen indebærer endvidere, at regeringen stort set har fået sit krav om færre sygehuse igennem, idet de investeringer, der er givet penge til, og den plan for langtidsinvesteringer, som skal forhandles til efteråret, er bundet af, at regionsrådene beslutter sig for at nedlægge sygehuse.
I den forbindelse indsættes en 'overdommer' i form af et ekspertpanel, der skal vurdere, om den enkelte regions beslutninger kan siges at være hensigtsmæssige og fornuftige.
Indenfor beløbet på 2,3 milliarder kroner skal regionerne også nedsætte ventetiden på sygehusene til en måned i forbindelse med det udvidede frie sygehusvalg. Det skønnes alene at koste en milliard kroner. Så reelt er det meget lidt, regionerne har fået på driften.
Det skal sammenholdes med, at der i 2009 skal indføres et system med omkostningsbevillinger - som forudsætter, at alle aktiviteter skal opmåles i standarder. Derved får sundhedsstyrelsen et vigtigt håndtag til også at styre effektivitets- og prisudviklingen.
Det kan alt taget i betragtning være ganske vanskeligt at forstå, hvordan Bent Hansen kan udtrykke moderat tilfredshed.
Især når der ikke er aftalt noget om øget rekruttering på sundhedsområdet, eller når der ikke står et ord om sundhedsfremme og heller ikke noget om forbedring af forholdene på de medicinske afdelinger, men derimod en hel masse om nedbringelse af indlæggelsestid og effektiviseringer.
Det tyder ikke på en progressiv og højt kvalificeret sundhedspolitik, men på at Danske Regioner har accepteret Sundhedsministeriets krav om topstyring af regionernes sygehuspolitik, og her tæller tilsyneladende kun øget effektivitet og ikke en sammenhængende sundhedspolitik.
Og så er der igen givet næring til en diskussion om, hvad regionsrådene egentligt har at skulle have sagt.