Uden at skulle tage stilling til om det forlig på Falck-området, som vi i dag får afstemningsresultatet på, opfylder forventningerne eller ej, er der grund til at drage nogle sammenligninger med de netop overståede martsoverenskomster

af Arne Knudsen, faglig sekretær i 3F Logistik og Byg i Århus samt medlem af fagligt udvalg i Kommunistisk Parti

Martsoverenskomsterne var kendetegnet ved, at alle overenskomstområder blev kædet sammen i en fælles afstemning.En sammenkædning sanktioneret af LO. Konsekvensen af denne fremgangsmåde blev, at store og mange overenskomstområder, især inden for 3F, fik en overenskomst trukket ned over hovedet, på trods af at medlemmerne stemte massivt nej.
Martsoverenskomsterne var også kendetegnet ved, at inden for så godt som alle overenskomstområder, blev resultaterne varmt og kraftigt anbefalet af hovedforhandlere, forhandlingsudvalg, hovedbestyrelser og repræsentantskabsmøder.

Bedre resultat
Ved Falck-overenskomsten er det derimod kun de, der arbejder under overenskomsten, der skal tage stilling til resultatet. Det har ført til, at man to gange har forkastet det anbefalede resultat og nu er i gang med afstemningen for tredje gang.
Med forbehold for indholdet af det forslag, der nu er til afstemning blandt redderne, er det åbenlyst, at konflikten har ført til en noget bedre overenskomst, end den der blev lagt frem i første omgang.
En konflikt der er muliggjort, hovedsageligt fordi der ikke har været nogen sammenkædning. Man har skullet tage stilling til egne forhold.
Det kan jo kun give anledning til at formode, at såfremt der ikke havde været sammenkædning ved martsoverenskomsterne, ja så ville der selvsagt været konflikter indenfor en række overenskomstområder.
Det må også være rigtigt at antage, at i lighed med Falck-området ville det have været muligt at forhandle bedre overenskomster i hus.

Ingen sammenkædning
Dette understreger, hvad der i forvejen er åbenlyst ud fra en demokratisk synsvinkel, at kravet om en fjernelse af sammenkædningsreglerne må være et centralt krav fra fagbevægelsens side.
Indtil dette er sket, må fagbevægelsen blokere for, at forligsmanden bruger sammenkædningen. Det kan man jo gøre ved at anbefale at stemme nej.
Det, der har været sammenligneligt mellem martsoverenskomsterne og Falck-overenskomsten, er, at i begge tilfælde har hovedforhandlere og forhandlingsudvalg anbefalet resultaterne.
Dette er i grunden langt værre end forligsmandsloven med sammenkædningsmuligheden, fordi det afslører den kløft, der er i fagbevægelsen mellem medlemmer, og de der repræsenterer medlemmerne.
En kløft der viser, at medlemmerne har større forventninger end forhandlerne kan/vil indfri.
Det er naturligvis en situation medlemmerne skal tage i betragtning fremover.