Hjemmehjælpere og plejepersonale strejkede i over halvdelen af landets kommuner for at få forbedret løn- og arbejdsforhold, der også kan gavne forholdet til brugerne. Som handicappet bruger har jeg fuld forståelse for dette

af Jesper Gunnarsen, suppleant i klagerådet for hjemmehjælpen i Københavns Kommune
Fordi når vi taler om velfærds- og kvalitetspolitik, så skal det gavne alle svage grupper i samfundet. I ord taler Anders Fogh og regeringen om dette. Men ikke i handling og konkrete løsningsmodeller der svarer til det reelle behov, som kan skabe tryghed hos de ansatte og os som brugere. Der er mange års tilbageskridt, som skal indhentes.
I dagligdagen oplever jeg, at hjemmehjælperne forsøger at gøre et stort arbejde for at få det til at hænge sammen og få de menneskelige relationer til at fungere.
Men når de ikke har retfærdige løn- og arbejdsforhold, skaber det utryghed og stress og øger usikkerheden.
Vi har derfor en fælles interesse i at løse problemerne og skabe en gensidig forståelse for deres arbejdsvilkår og vores daglige behov og livssituation igennem konkret dialog. Ishøj og Helsingør Kommune har vist en farbar vej til en kortvarig lappeløsning og tør bryde isen. Her bør andre kommuner følge efter, fordi vi som brugere ikke vil acceptere, at regeringen forsøger at skabe modsætninger imellem os, og nogle gange påstår, at vi misbruges i et fagligt opgør og anvendes som gidsler i konflikten.
Det handler om at skabe en social velfærd og kvalitetspolitik til gavn for begge grupper. Der er i øjeblikket mange milliarder i statskassen, det er alene et spørgsmål om en rimelig og fornuftig fordeling af disse.
Hvis det ikke lykkes at få de konkrete resultater gennemført overfor regering og kommuner, så må overenskomstforhandlerne tage arbejdstøjet på og skabe varige løsninger, så solidaritet og sammenhold ikke bliver en floskel med en realitet, der vil gavne såvel brugere som ansatte.