Det er en stor fejl, at regeringen i trepartsfor-handlingerne vendte tommelfingeren nedad til de faguddannede offentligt ansattes ønske om ret til efteruddannelse.

af økonom Henrik Herløv Lund, medlem af Den Alternative Velfærds-kommission
Det kræver et betydeligt lønløft, hvis det offentlige som arbejdsplads skal være attraktivt, og rekrutteringsbehovet de næste årtier skal kunne dækkes, og velfærden opretholdes. Endvidere kræver det en udviklingsgaranti og mindre bureaukrati.
Den offentlige sektor i Danmark står overfor en meget stor rekrutteringsopgave. Mange offentligt ansatte går på pension, og det øgede antal ældre og pensionister vil også kræve en tilgang af offentligt ansatte. I løbet af få år vil det offentlige netto skulle rekruttere op mod 10.000 personer årligt.
Regeringen hævder, at den samlede beskæftigelse ikke falder på grund af forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen. Men den træder først i kraft i 2015. Og regeringen har formentlig overvurderet, hvor mange der efter 2016 bliver på arbejdsmarkedet.
Der vil derfor være en stigende efterspørgsel efter offentligt ansatte, der overstiger udbuddet af arbejdskraft fra et smalt arbejdsmarked de næste 10-20 år. For at kunne rekruttere må det offentlige kunne tilbyde attraktive arbejdspladser.

Ingen attraktioner
Det betyder ikke mindst lønninger, der kan stå distancen til den private sektor. Det kræver et betydeligt kollektivt lønløft for offentligt ansatte.
Det hjælper ikke, at de offentlige arbejdsgivere forsøger at spille de forskellige grupper af offentligt ansatte ud mod hinanden ved at hævde, at forbedringer til én gruppe skal modregnes hos andre.
Nok så væsentligt er uddannelse. Den offentlige sektor må kunne tilbyde en udviklingsgaranti til sine medarbejdere, også til de faguddannede.
Det er en stor fejl, at regeringen i de netop overståede trepartsforhandlinger vendte tommelfingeren nedad til de faguddannede offentligt ansattes ønske om ret til efteruddannelse, således som ønsket af FTF.
Videre viser mange undersøgelser, at det offentlige arbejdsmiljømæssigt faktisk halter efter. Det gælder ikke mindst ældresektorens social- og sundhedsarbejdere. Af hensyn til fastholdelsen må der ikke mindst satses på bedre arbejdsmiljø og trivsel.
Endelig føler mange offentligt ansatte i disse år, at de presses på grund af det tiltagende registrerings- og kontrolbureaukrati, som regeringen har iværksat.

Flere slags efterslæb
Regeringen hævder at ville afbureaukratisere, men det virker ikke troværdigt. For et centralt indslag i Kvalitetsreformen er yderligere udbredelse af mere dokumentation og kontrol.
I stedet for markedsregulering og managementstyring skal der i højere grad bygges på den offentlige sektors egne iboende styrker: Faglighed, engagement og omsorg.
Borgerlige økonomer hævder, at der ikke vil være råd til lønløft og udviklingsgaranti for offentligt ansatte. Men den offentlige sektor har op mod 15 milliarder kroners efterslæb at indhente efter udsultningen i perioden fra 2001 til 2006.
Der er således råd til og behov for forbedringer af løn og uddannelse for offentligt ansatte. Hvis ikke offentlige arbejdspladser bliver mere attraktive, vil rekrutteringsopgaven for den offentlige sektor ikke kunne løses.