Det må aldrig mere ske, at unge danskeres liv ofres i en krig, som historien vil fordømme
af Bjarne Gårdsvoll, København
Vore soldater er hjemme igen efter en omstridt deltagelse i USA's angreb og besættelse af Irak. Næppe nogen sag er blevet debatteret mere end denne krig, men desværre på forkerte præmisser.
For det var altid regeringens version, medierne brugte som udgangspunktet for debatten. Den påstod, at vi var der, fordi Saddam ikke efterlevede FN's resolutioner, for at komme af med en brutal diktator eller for at fremme demokratiet.
Igen og igen har vi hørt vi disse vildledende argumenter, for den virkelige hensigt med invasionen var naturligvis at skaffe sig nye vasalstater i det strategisk vigtige område, samt at sætte sig på olien. Men i den borgerlige presse slap disse argumenter kun igennem i korte bisætninger.
De ufattelige rigdomme gik oliemilliardærernes næse forbi, så længe Irak selv kunne bestemme betingelser og hvilke lande, der kunne få koncessioner. Efter ti års kvælende boykot og krigen om Kuwait, havde Irak ingen tillid til USA. De foretrak russere og franskmænd, hvis de ikke selv kunne udvinde rigdommene.
Det væsentlige herhjemme er imidlertid, hvorfor Danmark gik med i en krig, som FN var imod trods voldsomt pres fra præsident Bush. Invasionen i Irak var således ulovlig set fra et internationalt juridisk synspunkt, men formentlig også imod vores egen grundlov ifølge fremtrædende danske jurister.
Årsagen til Danmarks deltagelse var - efter alt at dømme - Anders Foghs Rasmussens ønske om at tækkes det magtfulde USA. Det kunne naturligvis være en fordel for dansk erhvervsliv at være venner med supermagten. Det har utvivlsomt også givet bonus i nogle tilfælde.
For det danske folk er krigsdeltagelsen derimod en tragedie. De mange døde og sårede soldater kan ikke forsvares med ønske om USA' s venskab. Slet ikke på baggrund af hvor mange fjender det også har skaffet os i den muslimske verden og dermed ny næring til terrorismen i verden.
Derfor er det nødvendigt at debattere Irak-krigen på et nyt grundlag. Irak-krigen var først og fremmest en erobringskrig og et nyt eksempel på nykolonialisme. Regeringens bortforklaringerne duer ikke. Det er også derfor, vi må støtte krigens retslige behandling og håbe, at Højesteret har potentiale til at erklære den grundlovsstridig. For det må aldrig mere ske, at unge danskeres liv ofres i en krig, som historien vil fordømme.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278