09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Putins hemmelighed

Putins hemmelighed

Onsdag, 22. august, 2007, 00:00:00

Det tager lang tid men den eneste vej frem er en ny præsident, som skal være kommunistisk

af Magnus Thomas Nielsen
Den kapitalistiske magt har ikke været mere tydelig siden Sovjetunionens fald.
Da Boris Jeltsin gik af som præsident den 31. december 1999, overtog den nuværende præsident Vladimir Putin magten og indførte et diktatur, hvor kommunister ikke må komme til orde. Han var selv KGB chef og havde stor magt, men det var ved sidste valg det blev tydeligt, at han var en diktator.
Det førte til et stort antal fængslede politikere. Kommunisterne fik 12 fængslet, og der er to, der er blevet dræbt, ifølge mine kilder.
Resultatet af valget i 2003 blev:
Forenet Rusland som er Putins parti (Jedinaja Rossija) fik 38 procent og 119 pladser i parlamentet.
Den russiske føderations kommunistparti (KPRF) fik 12,8 procent og 40 pladser i parlamentet.
Ruslands liberaldemokratiske parti (LDPR) fik 11,7 procent og 37 pladser i parlamentet. Et retfærdigt Rusland (Spravedlivaja Rossija) fik 9,2 procent og 29 pladser i parlamentet. Jabloko (æble) fik 4,4 procent og nul pladser i parlamentet. Unionen af højrekræfter (SPS) fik 4 procent og nul pladser i parlamentet.
Men det er løgn, at Jedinaja Rossija kun fik flertallet på grund af snyd!
I virkeligheden kunne den russiske efterretningstjeneste FSB stemme mere end en gang, og bagefter gik de ud og tævede dem, der ikke havde stemt endnu, og truede dem med fængsel og døden, hvis de ikke stemte på Putin.
Flere journalister forsvinder, det skete for Anna Politkovskaja og mange andre, der skriver kritisk om Putin, og hvert spor er rettet mod Putin.
Det tager lang tid men den eneste vej frem er en ny præsident, som skal være kommunistisk.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. aug. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp