Tilsyneladende har den sociale rådmand Gert Bjerregaard (V) opgivet opsøgende, forebyggende og familiebehandlingsarbejde i Gjellerup
af Leif Randeris, Indvandrerrådgivningen, Århus
I alle tilfælde proklamerer han, at han vil bruge udtyndingsmetoden af socialt belastede familier ved at nedrive opgange, ja blokke, udtaler han. Dog har rådmanden tvivl, om nedrivning kan stå alene.
Indvandrerrådgivningen har i mange år udtrykt, at løsningen af sociale problemer ikke er straf, sanktioner, udsmidning af familier eller nedrivning af blokke.
Det er kun vedvarende socialt arbejde og indsats i disse familier og deres børn og unge. Men tilsyneladende når disse opfordringer ikke indenfor rådhuset tykke vægge.
Den gallopperende mode blandt politikere forsætter sin sejrsgang - at man i flok udtrykker en holdning. Er man mange nok, så tror befolkningen måske på det påståede.
Men mon ikke befolkningen godt er klar over, at det er en bekostelig affære at rive blokke ned, når selv socialminister Eva Kjer Hansen er klar over det. Og mon ikke borgerne i Århus er af den opfattelse, at disse mange millioner kunne bruge på socialt arbejde i disse socialt belastede familier i Gjellerup, Rosenhøj med videre? I alle tilfælde kan det højne livskvaliteten i disse familier og måske medvirke til, at nogle af de unge bliver mønsterbrydere og dermed bryde den sociale arv.
Sådanne intentioner og proklamationer har rådmandens statsminister og parti udtrykt sig meget om de sidste år.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278