Der er et intimt slægtskab mellem de senere års styringsreformer i folkeskolen og det, som kvalitetsreformen nu vil udbrede. Flere nye styringsreformer kan forventes

af økonom, cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund, medlem af Den Alternative Velfærdskommission
Folkeskolen har under VK-regeringen været målet for en nyliberalistisk offensiv. Og selvom folkeskolen ikke er en direkte del af regeringens kvalitetsreform, så er der ingen grund til at forvente, at de mere generelle tiltag i kvalitetsreformen ikke vil blive søgt gjort gældende også for folkeskolen.
Der er således et intimt slægtskab mellem de senere års styringsreformer i folkeskolen og det, som kvalitetsreformen nu vil udbrede, ligesom yderligere nye styringsreformer i kvalitetsreformen kan forventes gjort gældende i folkeskolen.
Men der er i virkeligheden behov for en alternativ kvalitetsreform i folkeskolen, for regeringens styringsreformer har udsultet folkeskolen, privatskolerne er blevet styrket, topstyringen øget og lærernes og elevernes indflydelse på undervisningen reduceret.
Samtidig søges den pædagogiske forståelse og undervisningen i folkeskolen indsnævret mod arbejdsmarkedets og erhvervslivets behov.
Denne kronik er en sammenfatning af en rapport til Den alternative Velfærdskommission, der peger på nødvendigheden af en alternativ kvalitetsreform for folkeskolen.

OECD`s 'undersøgelser'
Offensiven har i høj grad været baseret på talmateriale fra det nyliberalistisk orienterede OECD, hvis økonomer har leveret det tunge skyts:
Folkeskolen i Danmark er en af verdens dyreste og har i form af lave klassekvotienter en meget dårlig udnyttelse af personaleressourcer. Og i OECD`s PISA-undersøgelser viser danske elever meget dårlige resultater i læsning og naturfag.
Men OECD`s undersøgelser holder ikke, idet man sammenligner Danmark med andre lande - for eksempel tredje verdens eller østeuropæiske lande - uden hensyn til, at mindre udviklede økonomiske lande typisk bruger færre ressourcer på grundskoler.
Sammenligner man Danmark med samfundsøkonomisk og skolemæssigt nærtstående lande såsom Norden og de mindre lande i Vesteuropa, ligger Danmark pænt på niveau, hvad angår udgiftsniveau og effektivitet.

Forenklet og snæver
Også PISA-undersøgelserne er dybt problematiske. OECD fokuserer med undersøgelserne på elevers paratviden og redskabsfærdigheder.
Men i den moderne verden med voldsom acceleration i produktionen af ny information og viden sættes den traditionelle faglighed med fast pensum og systematik, faste metoder og fast fagopdeling under pres.
I stedet bliver evne til at tilegne sig ny viden, sortere og vurdere relevans, relatere til nye problemer og i den forbindelse inddrage viden fra mange felter det vil sige arbejde på tværs, centralt.
Fremtidens kernefærdigheder handler således om evne til problemløsning, selvstændig og kritisk stillingtagen, samt evner til tværfaglighed og samarbejde.
Det er færdigheder, som den danske folkeskole har prioriteret. Men det er ikke færdigheder, som OECD gør meget ud af at måle, og slet ikke færdigheder som OECD vægter.
Samtidig har den danske folkeskole villet ikke bare bibringe kundskaber og færdigheder til uddannelse og arbejdslivet, men også give eleverne en alsidig personlig udvikling og opdrage til demokrati.
OECD - og regeringen - derimod vil i højere grad målrette uddannelse til arbejdsmarkedets og erhvervslivets behov.
PISA undersøgelserne af spejler en forenklet og reduktionistisk pædagogisk forståelse. Det er derfor ikke underligt, at Danmark dumper i PISA-målingerne, men det siger mere om kvaliteten af OECD`s kompetencemodel og målinger, end det siger om kvaliteten af den danske folkeskole.
Som man råber i skoven, får man svar.

Bolden blev grebet
Regeringen og andre nyliberale kræfter i Danmark har imidlertid grebet bolden og brugt OECD`s tal til at legitimere og gennemtvinge reformer med øget topstyring af undervisning og lærere.
Redskaberne har været øget udbredelse af markedslignende styre- og kontrolformer, som man nu med kvalitetsreformen søger at udbrede til den øvrige offentlige sektor.
Folkeskolen har dermed været forsøgslaboratorium for kvalitetsreformen. Den har fået sin egen mål- og resultatstyring i form af bindende mål og efterfølgende evaluering evalueringer.
Trods PISA-målingernes forenklede pædagogiske forståelse og reduktionistisk mål, har man gennemtvunget en målretning af elevernes og lærernes indsats over mod fag med obligatoriske tests og eksaminer. Og med elevplanerne er man i gang med at bygge en dansk PISA-model op, hvor man kan foretage sammenligninger på tværs af skoler og kommuner.
Endelig har OECD`s vildledende beskyldninger mod den danske folkeskole for at være for dyr og ineffektiv formentlig dannet baggrund for en langsom økonomisk udsultning af folkeskolen, samtidig med at private betalingsskoler har fået lov at score kassen.

En alternativ kvalitetsreform
I stedet for den sultekur, folkeskolerne har gennemlevet, så skal der tilføres betydelige midler til en kvalitetsmæssig oprustning, hvis kvaliteten ikke skal forringes som følge af det høje elevtal.
Kvalitetsreformen vil yderligere udbrede privatisering - men der er brug for at rulle privatiseringen tilbage.
Der kan i grundskolen startes med at revidere tilskudssystemet, således at folkeskoler og betalingsskolerne ligestilles økonomisk, så betalingsskolerne inklusive skolepenge har de samme midler per elev som folkeskolerne har uden skolepenge.
Kravet om obligatoriske tests og elevplaner afskaffes, så tests og elevplaner kun bruges ad hoc, som et redskab, en mulighed for den enkelte lærer i forhold til svage elever.
I stedet skal lærernes professionelle og pædagogiske råderum øges.
Professionelt råderum drejer sig om at give lærerne den nødvendige myndighed til at træffe de nødvendige afgørelser i de enkelte situationer. Råderummet er en retlig fastsat tolerance for udøvelsen af et skøn, der er fagligt og menneskeligt begrundet.
Endelig skal de bindende trin og slutmål være vejledende, og den enkelte lærer skal have friheden tilbage til at fastlægge de pædagogiske metoder - selvfølgelig i henhold til folkeskolens overordnede formål, hedder det i oplægget.