Penge, der kommer ind fra børser, spekulationer, lukrative investeringer og ejendomsværdistigninger, hverken lugter eller virker ophedende på økonomien.

Hvis penge lugtede, kunne borgmesteren i pariserforstaden Argenteuil have brugt dém. De har nemlig et problem i Argenteuil, som man har det i flere af parisforstæderne.
Der er folk, der bedriver hjemløshed. De slår sig ned bag ved indkøbscentret i Argenteuil, hvor de lugter og larmer, som det hedder sig. På den måde synes borgmester Georges Mothron, at byen har et problem med hjemløse.
Ikke at de er hjemløse, at de ikke har noget sted at være og er uden midler til et eksistensminimum. Nej, de er der. Bag ved centret og synlige, hvis man ser efter. Men - eftersom penge ikke lugter - vil de ikke virke, hvis de blev spredt ud på arealerne rundt om centret.
Derfor købte borgmesteren sidst på sommeren et ordentligt parti Malodor (dårlig lugt), som skulle få de hjemløse til at fortrække. Det er en stinkende socialpolitik, må man sige.
Forleden fremlagde Thor Petersen forslaget til finanslov. Den er ikke helt fri for Malodor.
Der har været meget fokus på finanslovens sidste 11 milliarder kroner, som skal gå til nye initiativer.
Heraf går 2,5 milliarder kroner til sygehuse og sundhed, 2 milliarder kroner til investeringer i fremtiden, 1,6 milliarder kroner til børnepasning, ældre, sociale initiativer og børnepasning med videre. De ti milliarder svarer nogenlunde til det beløb, som er i spil i forhold til en aftale om skattelettelser og omlægninger.
Statens indtægter ventes i 2008 at blive på 670 milliarder kroner og de samlede udgifter 578 milliarder kroner.
I forhold til den store omtale, som skatten får, så udgør de 177 milliarder kroner, som personskatterne indbringer kun en meget lille del. Afgifter, moms og arbejdsmarkedsbidrag udgør til sammen 385 milliarder kroner.
Erhvervsbeskatningen er på sølle 55 milliarder kroner. Ejendomsskatterne forventes næste år at give 20 milliarder kroner, hvilket må siges at være peanuts i forhold til den samlede værdi af ejendom i Danmark.
På udgiftssiden runder forsvaret 20 milliarder kroner, hvilket er lige så meget som de små 21 milliarder kroner, der er afsat til de såkaldte nye initiativer og skattepakken tilsammen.
Der har overhovedet ikke været nogen debat om disse 20 milliarder kroner (samt ekstrabevillinger).
Man må ellers nok påstå, at retræten fra Irak har sat et stort spørgsmålstegn ved brugen af disse ressourcer. Forsvaret bruger næsten dobbelt så meget, som der er afsat til fritid, kultur og religion, og hele fem gange så meget, som der er afsat til miljø.
Der er en lang række andre dispositioner, som virkelig burde være politisk sprængstof, men som ikke er det.
Finansministeren kalder finansloven for afbalanceret. Regeringen ser med tilfredshed på, at en stribe økonomer samt Nationalbanken kalder finanslovsforslaget for uansvarligt. Det begrænser naturligvis Socialdemokraternes muligheder.
Så lønkrav fra nu af vil blive mødt med argumenter om overophedning, især efter at en del kommuner formentlig vil bryde gennem skattelofter i de budgetter, der er ved at blive besluttet.
På den måde er der forskel på penge. Dem der lugter af Malodor i Thor Petersens næse, det er dem, som med rimelighed bør tilfalde den lavt betalte del af samfundet.
De penge der kommer ind fra børserne, spekulationer, lukrative investeringer og ejendomsværdistigninger, de lugter overhovedet ikke, og de har heller ikke en ophedende effekt på økonomien.
Der er forskel på penge ligesom der er forskel på folk.