09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Svar til Ole Ree

Svar til Ole Ree

Tirsdag, 04. september, 2007, 00:00:00

Ethvert barn ved, at NATO og Danmark erobrede Irak på en fed løgn, nemlig at Irak havde masse-ødelæggelsesvåben

af Z. Torossi
Bedst som man troede, at de bevidste borgerlige fordrejninger og hetz mod Asmaa Abdol-Hamids (AAH) udtalelser havde fået en ende, så får debatten en renæssance i Arbejderen.
For mig er der ikke tvivl om, hvilken dagsorden brevet, 'Demokrati uden ansvar' (den 1. september) har, nemlig 1) at holde hetzen i kog og 2) racisme og forherligelse af NATO`s 'indsats' Irak.
For at slå en kile imellem de forskellige partier i Enhedslisten (EL), har de borgerlige aviser, DR og TV2 i rigt mål rapporteret, hvad et forhenværende parlamentsmedlem fra VS havde at sige om AAH`s udtalelser. De har såmænd rapporteret, hvad trotskisterne (!) i SAP havde at sige i deres pressemeddelelse.
At AAH havde hovedbestyrelsens støtte blev næsten ikke nævnt.
Brevskribenten påstår, at danskerne er i Irak for at hjælpe, og at modstandsfolkene vil afskaffe demokratiet, som de vestlige imperialister har 'foræret' irakerne. Ethvert barn ved, at NATO og Danmark erobrede Irak på en fed løgn, nemlig at Irak havde masseødelæggelsesvåben. Længe før krigen vidste hele verden, at det var olien, USA og NATO var efter.
Fra 1991 og indtil nu, altså fra det første overfald på Irak, 12 års blokade og den anden Irak-krig, har det kostet cirka to millioner irakere livet, op til to millioner er blevet flygtninge, og landet er totalt ødelagt.
Irakerne, som i 70`erne og 80`erne havde en høj levestandard, mangler alt, nemlig vand, elektricitet, mad, medicin, hospitalsudstyr og så videre. USA vil kun hjælpe sig selv!
I brevet påstås, at AAH 'kræver ret til at gå klædt som hun vil i dette land'. Denne påstand er lodret løgn, idet vi i Danmark har forskellige grundlovssikrede friheder, blandt andet forsamlings- og ytringsfrihed, frihed til at vælg tøj.
Jødiske mænd kan for eksempel frit gå med kalot, og muslimske kvinder i det tøj, de vælger. Som kristen palæstinenser (ikke araber) ved jeg, at kristne kvinder, selvfølgelig også danskere, uhindret kan gå i nøjagtig det tøj, de vælger at gå i i Palæstina, hvorfra AAH`s familie kommer. Kun en ignorant vil påstå, at en dansk kvinde ikke har denne ret.
Kære AAH. Du skal vide, at mange jeg har talt med støtter dig helhjertet, og alle ønsker dig succes i din politiske karriere, som så mange ikke under dig.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp