I perioden fra 1975 og indtil 2004/2005 har der ikke været anvendt fængselsstraf til arbejdsgivere for arbejdsmiljøovertrædelser i et eneste tilfælde
af Niels Erik Danielsen, faglig Sekretær 3F Slagelse og advokat Henrik Juel Halberg
To mennesker mistede livet ved en trafikulykke på Vejle Fjord Broen i slutningen af juli.
Taget fløj af en lastbil og ramte en minibus. De to dræbte var ansat i Vejle Kommune og var således på arbejde, da ulykken skete. Chaufføren er også ejer af firmaet, der har lastbilen.
De foreløbige undersøgelser har vist, at det var manglende vedligeholdelse af lastbilen, der var skyld i, at taget blæste af.
Politiet har derfor sigtet chaufføren af lastbilen for uagtsomt manddrab. Dette fordi der er tale om en trafikulykke, som vurderes i forhold til færdselsloven.
Men her er der jo også tale om en arbejdsulykke, og her er reglerne anderledes. Eksempelvis er der på en fabrik et defekt tag, som ikke er vedligeholdt. Taget blæser af i en storm og falder ned og dræber to ansatte.
Det er manglende vedligeholdelse, der var skyld i, at flere af de befæstninger, der holdt taget, var brækket af. Vinden kunne således komme ind under og få fat.
I et sådan tilfælde vil den pågældende arbejdsgivers firma sandsynligvis få en bøde, men direktøren vil efter alt at dømme ikke blive sigtet for uagtsomt manddrab. Og det er vel ikke lighed for loven.
I perioden fra arbejdsmiljølovens start i 1975 og indtil 2004/2005 har der ikke været anvendt fængselsstraf til arbejdsgivere for arbejdsmiljøovertrædelser i et eneste tilfælde.
Dette på trods af at der fra 1979 til 2004 har været 1891 døde arbejdere ved arbejdsulykker.
Fra 1984 til 2004 har der været 115.509 alvorlige arbejdsulykker.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278