I stedet for at overveje at lukke vore biblioteker, skulle man nok overveje at finde en anden kulturchef, der forstår sig på kultur
af Ib Olsen
På Kalundborg-egnen foreslås fire biblioteker nedlagt. Bibliotekerne i Høng og Kalundborg bevares, Sejerø bibliotek får en særlig ordning og bibliotekerne i Gørlev, Eskebjerg, Svebølle og Ubby lukkes.
Sådan går det, hvis kultur-og fritidsudvalget og senere byrådet siger ja til et forslag, som udvalget behandler den i dag.
Det drejer sig om den såkaldte model 1, og hidtil har kulturchef Dan Bisp og kommunens direktion anbefalet modellen.
I model 2 bevares Gørlev bibliotek set ud fra sin samlede kulturelle funktion, men dén model går hverken kulturchefen eller direktionen ind for.
Sidste år viste det sig, at Gørlev bibliotek var det mest populære bibliotek i landet. I forhold til indbyggertallet er udlånet meget stort. Biblioteket råder over et overordentligt kompetent og serviceminded personale.
Tre computere koblet til internettet er altid besat. Børnehaver er tit på besøg, så grundlaget for at få mange kommende brugere skabes. Der er altid en lokal kunstner, der udstiller en måned ad gangen. Om aftenen bliver et lokale stillet til rådighed for lokale foreninger.
Skolebørn er altid flittige brugere af bibliotekets computere og modtager hjælp fra bibliotekarerne til at finde passende bøger til hjemmeopgaverne.
I stedet for at overveje at lukke vore biblioteker, skulle man nok overveje at finde en anden kulturchef, der forstår sig på kultur. Også i lokalsamfundet.
Jeg tror ikke SF kan holde til at vedtage en lukning af vore biblioteker.
Ib Olsen er kulturanmelder på Arbejderen og medlem af Kommunistisk Parti, Vestsjællands afd.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278