02 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Umenneskelig asylpolitik

Umenneskelig asylpolitik

Onsdag, 12. september, 2007, 00:00:00

ASF-Dansk Folkehjælp har gennem organisationens frivillige sociale arbejde erfaret, at de forhold, asylsøgere bydes i Danmark er uetiske, umoralske og krænkende

fra ASF-Dansk Folkehjælp
Den oftest meget lange opholdstid på asylcentrene i uvished, de elendige indkvarteringsforhold med meget lidt plads, de ringe undervisningsmuligheder og den manglende behandling for børnenes og forældrenes psykiske lidelser er dybt menneskeligt nedværdigende.
Der er ikke mulighed for et familieliv, bevidst fratages asylsøgere egne initiativer, der er ikke mulighed for meningsfuldt at beskæftige sig i den lange ventetid, hvor disse menneskers liv og fremtid er sat på stand by.
Resultatet er, at familierne falder fra hinanden, de får psykiske sygdomme, og børnene svigtes. Det ødelægger familiemedlemmernes personlighed, værdighed og integritet - og deres chancer for at komme til at klare sig i en selvstændig tilværelse.
Lovgivning og praksis på asylområdet afspejler et hidtil ukendt fænomen i nyere dansk retshistorie, idet lovens konsekvenser medfører så store menneskelige omkostninger, at forholdene strider mod de almindelige etiske og moralske begreber, som den danske kultur og samfund ellers bygger på.
ASF-Dansk Folkehjælp opfordrer derfor på det kraftigste politikerne til at ændre lovgivningen, således at det sikres, at de forhold, der bydes asylansøgere i Danmark er anstændige - og således, at der ikke kan herske tvivl om, at de af Danmark tiltrådte konventioner overholdes.

Vedtaget af årsmødet den 9. september

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp