03 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Lov er lov, men...

Lov er lov, men...

Lørdag, 15. september, 2007, 00:00:00

Nu har ministeren bestilt en analyse af, hvorfor antallet af arbejdsulykker stiger

af Kurt A. Nissen, formand for Arbejdsskadeforeningen AVS, Slagelse
Tak til beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen. I AVS er vi glade for, at du erkender problemerne med det stigende antal arbejdsulykker, fra 43 dødsulykker i 2001 til det højere tal på 62 dødsulykker i 2006.
Ministeren siger også: 'Travlhed i virksomhederne må aldrig blive en undskyldning for at sjuske med sikkerheden'.
Nu har ministeren bestilt en analyse af, hvorfor antallet af arbejdsulykker stiger. I 2001 kom 47.145 mennesker ud for en arbejdsulykke, i 2006 er det steget til 48.774 arbejdsulykker. Dette er de kendte tal, de ikke-anmeldte kendes ikke.
Ministeren vil gerne belønne virksomheder, der gør lidt ekstra til gavn for arbejdsmiljøet - hvorfor ikke belønne de ansatte, som nægter at udføre ulovligt arbejde?
De skal ikke fyres og heller ikke risikere karantæne i A-kassen. Samtidig skal Arbejdstilsynet bedre og lettere kunne tilkaldes, der skal være overskud hos AT til akutte kontrolbesøg, samme dag de bliver kontaktet.
Vi i Arbejdsskadeforeningen ser frem til at have mindre at lave, når antallet af arbejdsulykker falder. I henhold til Arbejdsmiljøloven må ingen tage skade af at udføre sit arbejde.
Derfor spørger vi: Skal loven ikke overholdes?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. sep. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp