De franske og hollandske vælgere er ikke blevet imødekommet i den nye ¤¤reformtraktat¤¤. Det er en forfatning af gavn, om end ikke mere af navn

af Drude Dahlerup, NyAgenda
I måneder har man bag lukkede døre brygget på en ny tekst til erstatning af det EU-forfatningsforslag, som de franske og hollandske vælgere forkastede.
Hvis formålet var at imødekomme de kritiske befolkninger, kan man roligt konkludere, at det ikke er lykkedes.
De mange nye kompetencer, som EU fik med forfatningsforslaget, er næsten uændret indskrevet i den såkaldte reformtraktat.
De få ændringer, der er foretaget, er primært symbolske: Flaget, hymnen og motto er taget ud af teksterne - men tages dog hermed næppe ud af brug.

Forfatning af gavn, men ikke mere af navn
Regeringscheferne og Kommissionen har endelig forstået, at der er stor folkelig modstand mod at skabe en egentlig forfatning for EU.
EU-konventets formand, den tidligere franske præsident Valery Giscard d`Estaing yndede at parallelisere til det forfatningsgivende konvent i Philadelphia, som lagde grunden til Amerika Forenede Stater. Men det sagde de franske og hollandske vælgere nej til.
Den danske folkeafstemning, der var fastlagt til september 2005, blev som bekendt aflyst, så danske vælgere fik aldrig lejlighed til at sige deres mening om forfatningsforslaget.
Man må spørge, om reformtraktaten indeholder så mange ændringer, at man kan tale om et helt nyt forslag, som skal imødekomme skeptikerne?

Kun ti ud af 250 paragraffer ændret
Rent teknisk har man skrottet en samlet 'forfatning', og i stedet lavet ændringsforslag til de eksisterende traktater, der herefter benævnes 'Traktaten om Den Europæiske Union' og 'Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde'.
Men en nærmere analyse viser, at det er de samme formuleringer, der nu er skrevet ind i 'reformtraktaten'.
Den engelske, liberale tænketank, Open Europe konkluderer, at det til 96 procent er identiske paragraffer.
I skemaet her på siden, der er en lettere omarbejdet version af Open Europe`s analyse, sammenlignes forfatningsforslaget og reformtraktaten.
Da reformtraktaten blev fremlagt på en regeringskonference den 23. juli fandtes der kun en fransk udgave, hvilket er uhyrligt - forstod alle regeringschefer, hvad de tilsluttede sig?
Let ironisk anfører Open Europe, at det ikke er så kompliceret at lave en ny oversættelse, fordi kun ti ud af de gamle 250 paragraffer er ændret.
Lyt til de forskellige meldinger fra toppolitikerne. Mens franske og hollandske politikere fremhæver forskellen mellem det forkastede forfatningsforslag og den nye reformtraktat, så understreger andre toppolitikere i Europa, at der ikke er sket reelle ændringer, og at indholdet stort set er identisk.
Udenrigsminister Per Stig Møller træder nærmest vande i ministeriets første redegørelse om reformtraktaten. Han indrømmer, at man med selve ordet 'forfatning' var gået for langt. Men samtidig siger den ni siders lange tekst stort set intet om relationen mellem forfatningsforslaget og reformtraktaten, bortset fra teknikaliteter. Er det den samme tekst eller ej?
I EU-parlamentets konstitutionsudvalg bekræftede Valery Giscard d`Estaing forleden, at indholdet af 'hans' forfatningsforslag stort set er intakt, Spaniens Zapatero og Finlands Europaminister har lige ud sagt, at det er samme pakke, der blot er pakket pænere ind.
Mange af disse citater kan ses på Open Europe`s hjemmeside og på www.euobserver.com eller www.euobserver.dk.

Urimeligt ikke at stemme om traktaten
Læs skemaet - ikke kun for at se, hvor få ændringer, der er sket med reformtraktaten. Læs også skemaet for at genopfriske din viden om alle de ændringer, som ligger i både forfatningsforslaget og reformtraktaten. De er markedet med 'Ja, uændret'. Som det ses er der tale om en stærk forøgelse af EU`s magt.
Det er derfor demokratisk yderst betænkeligt, hvis vælgerne i Danmark - såvel som i de andre EU-lande for eksempel Frankrig, Holland og Sverige ikke får mulighed for at tage stilling til, hvad der reelt er af ændring af de enkelte landes forfatninger.
For Danmarks vedkommende må den foreslåede overførsel af kompetence fra medlemsstaterne til EU`s institutioner bedømmes som langt mere vidtgående end den nedlæggelse af Landstinget og ændring af tronfølgeloven, som vi stemte om ved sidste grundlovsændring i 1953.

Vetoretten og demokratiet
Justitsministeriet plejer at fortolke det således, at overgang fra vetoret til flertalsafgørelser ikke er suverænitetsafgivelse i grundlovens forstand. Dette er en yderst tvivlsom fortolkning.
Vetoretten har stor betydning. Overgangen til flertalsafgørelser tolkes i Per Stig Møllers kommentarer til reformtraktaten alene som en effektivisering - i lyset af at EU nu har 27 medlemmer.
Men vetoretten har stor betydning set i et demokratiperspektiv. Af to hovedgrunde: For det første gør overgang til flertalsbeslutninger det nærmest umuligt for befolkningerne og de nationale parlamenter at stille sine valgte repræsentanter, det vil sige ministrene som sendes til ministerrådsmøderne i Bruxelles, til ansvar. Det er svært nok allerede.
For det andet ligger der i det gamle krav om enstemmighed - i hvert fald i princippet - et pres i retning af en mere deliberativ forhandlingsform, hvor man skal forhandle sig frem til enighed.
Alle de, som taler så varmt for EU som et ideelt forum for deliberation, burde deltage i kritikken af, at man nu foreslår overgang til flertalsbeslutninger og fjernelsen af vetoretten på cirka 40 nye områder, som det fremgår af skemaet.

Indlægget har tidligere været bragt på www.nyagenda.dk
Reformtraktatens tekst ligger nu på dansk på EU-oplysningens hjemmeside: www.eu-oplysningen.dk

Forfatningsforslaget kontra reformtraktaten
De vigtigste nyskabelser i det forkastede forfatningsforslag - sammenlignet med 'reformtraktaten'. Er der tale om samme indhold under et nyt navn?

Institutionelle ændringer
* EU præsident Ja, uændret
* Flertalsafstemning i dele af udenrigspolitikken Ja, uændret
*EU diplomatisk service Ja, uændret
* EU udenrigsminister Uændret, dog forbliver navnet: 'Høje repræsentant'
* Ministerrådet får kompetence til selv at ændre traktaten Ja, uændret
* 3. søjle nedlægges: EU-domstolen får voldsom øget kompetence i retspolitikken Ja, uændret
* EU-parlamentet vælger præsidenten Ja, uændret
* Ikke mere en kommissær per land Ja, uændret
* Ændret stemmefordeling Ja, uændret, dog først fra 2014
* Nationale parlamenters høringsret Ny formulering
* EU bliver juridisk enhed Ja, uændret
* EU-rettens forrang Taget ud, men protokol henviser til EU-domstolens praksis med forrang
* EU-offentlig anklager Ja, uændret
* Lettere at lave 'forstærket samarbejde' Ja, uændret
* Vetoretten fjernes på 40 nye områder Ja, uændret
* Ret til udtræde Ja, uændret
* Hymne, flag etc. Fjernet fra teksten (men ikke i virkeligheden)

Charter om fundamentale rettigheder
* Indskrevet Fjernet fra teksten, men gives via en reference til Chartret formentlig samme juridiske status som tidligere

Socialpolitik, økonomisk politik og offentlig service
* Mere magt til EU i socialpolitikken og mere koordination af socialforsikringer Ja, uændret
* Nye EU-kompetencer over økonomisk koordination Ja, uændret
* Nye EU-kompetencer over beskæftigelsespolitikken Ja, uændret
* Nye EU-kompetencer over handels- og investeringspolitikken Ja, uændret
* Vetoretten fjernes vedrørende flere Centralbanks beslutninger Ja, uændret
* Formalisering af og øget kompetence til Euro-gruppen Ja, uændret
* Nye EU-kompetencer i sundhedspolitikken Ja, uændret
* Nye EU-kompetencer vedrørende offentlig service Ja, uændret

Retslige- og indre anliggender
* Den mellemstatlige søjle 3 nedlægges, hvilket indebærer stærkt forøget magt til EU-domstolen, EU-kommissionen og EU-parlamentet på det politi- og strafferetlige samarbejde Ja, uændret. Danmark gives mulighed for at omdanne det retlige forbehold så man tager stilling fra sag til sag. En sådan ændring kræver dog folkeafstemning i Danmark ifølge Udenrigsministeriet.
* Nye EU-kompetencer til at harmonisere civilret og strafferet Ja, uændret
* Mere magt til Europol Ja, uændret
* Eurojust får magt til at starte undersøgelser af EU-borgerne Ja, uændret>Ja, uændret

Udenrigs- og forsvarspolitik
* Ny paragraf á la NATO`s med forpligtelse til at komme et medlemsland til hjælp i tilfælde af væbnet angreb. Ja, uændret
* Fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, som 'vil føre til et fælles forsvar' Ja, uændret

Andre områder, hvor vetoretten bliver fjernet
* Vetoretten fjernes i energipolitikken Ja, uændret
* Vetoretten fjernes i rumfartspolitik Ja, uændret
* Vetoretten fjernes i videnskabspolitikken Ja, uændret
* Vetoretten fjernes i sportspolitikken Ja, uændret
* Vetoretten fjernes over det årlige budget Ja, uændret