Mange har fået lidt flere penge, men der er stadig mange der ikke har fået noget og en hel del rige mennesker er blevet endnu rigere. Uligheden stortrives. Hvad der derimod ikke trives, er den offentlige sektor - skoler, hospitaler, børnehaver og ældreomsorg m.m.

af Niels Larsen, fællestillidsmand på Ferrosan A/S
Men regeringen fører da socialdemokratisk politik?
Det kan måske være svært, at gennemskue de borgerlige politikeres spin og snak om, at de er socialt ansvarlige og mere sociale end de socialistiske partier. Men ser man på, hvordan velfærdssystemet dagligt bid for bid bliver brudt ned, er det let at gennemskue politikernes hensigter. Det har taget hundrede år, at bygge velfærdsamfundet op. Det går meget hurtigere at bryde det ned.

Minimalstat er stadig Anders Foghs program
Hvis man kan huske tilbage på Foghs bog om minimalstaten, som han for åben skærm forsvarede inderligt, bogen der handlede om en minimering af den offentlige sektor, ser man, at Fogh overhovedet ikke har skiftet mening fra den gang. Minimeringen af Staten - den offentlige sektor - er i fuld gang. Midlerne er simple: Skattelettelser, uanset folket vil have dem eller ej, giver færre kroner til statskassen. Det betyder igen offentlige besparelser. Samtidig bliver kommunerne pacificeret ved skattestoppet. Resultatet er nedskæringer på skoler, hospitaler, ringere forhold for de ældre o.s.v. Samtidig er der mangel på 'hænder' siger regeringen overrasket.
Men selvfølgelig er regeringen ikke det mindste overrasket. Den har jo selv skåret ned på uddannelsesmulighederne. Eksempelvis mangler der sygeplejersker, hvilket skyldes den ringe kapacitet til at uddanne sygeplejersker. Her har regeringen også skåret ned. De ringe lønforhold og de elendige arbejdsforhold, er den anden hovedårsag til, at det er mindre attraktivt at arbejde på de offentlige hospitaler. Sygeplejen fokuserer udelukkende på den sygdom som patienten er indlagt for. Der er ikke tid til andet. Man forsømmer at se på hele mennesket, så man kunne forebygge og årsagsbestemme sygdommen. Rengøringen på hospitalerne er skåret ned, så der ligger nullermænd alle steder. Et andet aspekt er ventelisteproblematikken. Regeringen siger, at ventelisterne skal bringes ned, men netop personalemanglen umuliggør det. Mange patienter er ældre, som bliver udskrevet straks efter behandlingen til plejehjemmet, der også mangler kvalificeret personale. Resultatet er jo selvfølgelig, at folk flygter til privathospitalerne og tegner private forsikringer. Lige præcis hvad regeringen havde til hensigt.
For folkeskolen kan man se nogenlunde samme billede. Misligholdte bygninger og lokaler. Svamp i ventilationssystemerne. Ingen skolebøger, men kopierede ark i stedet. De socialt velfunderede tager jo selvfølgelig deres børn ud af folkeskolerne og tilmelder dem privatskolerne. Ulighedssamfundet eller klassesamfundet er en realitet. Det bliver selvfølgelig mere og mere udtalt, efterhånden som den borgerlige politik fortsætter. Minimalstaten er ikke mere kun teorier i Anders Foghs bog. Det er den skinbarlige virkelighed.

Men vi har det jo meget godt
Det kan da godt være, men som tiden går, nedbrydes velfærdsstaten. Og som tiden går, vil vi opdage, at vi faktisk er et stigende antal, der ikke har det så godt. Det offentlige trafiksystem går mod forfald. De privatiserede busser er i meget dårlig stand og udnyttes til det yderste. Det betyder, at busser bryder sammen midt på ruten, overanstrengte buschauffører sygemeldes, hvilket igen betyder aflyste busser. Det er ikke ualmindeligt at chauffører kører overarbejde med en 10 - 11 timers arbejdsdag uden pauser. Ulykkesfrekvensen med busser involveret er også stigende p.g.a. de trætte chauffører. Således har en tredjedel af chaufførerne i en undersøgelse sagt, at de er faldet i søvn ved rattet. Regeringens mantra er som bekendt yderligere privatisering, så man kan kun frygte for udviklingen. Udmarvningen af D.S.B. er også begyndt, at virke. Aflyste tog og forsinkelser bliver stadigt mere almindeligt.
A- kasserne har regeringen heller ikke glemt at gøre livet surt for, hvilket betyder ringere service overfor brugerne. Registreringskravene og dokumentationskravene vokser stadig og kravene til, at virke sammen med jobcentrene er ikke blevet mindre. Den slet skjulte hensigt er, at underminere det solidariske a - kassesystem, der i dag virker i fagforeningerne landet over. De skal over i offentligt regi, så regeringen kan nedbryde dem i fred.

Hvad vil vi med vores samfund?
Vil vi virkelig et samfund som ikke tager sig af de svagest stillede? Synes vi virkelig, at et samfund med en dårligt fungerende offentlig sektor er attraktivt? Et samfund, hvor skattelettelser foretrækkes på bekostning af en stadig ringere offentlig service. Alle brugere af det offentlige system, skolerne, hospitalerne, trafiksystemet o.s.v. Det er naturligvis både de arbejdsløse, de lavt lønnede, som der trods alt stadig er mange af, eneforsørgerne, de ældre og børnene som vil rammes, men også langt ind i middelklassen vil mennesker rammes i forskellig grad.

Her er det allerede
I England er udmarvningen af den offentlige sektor meget længere fremme end herhjemme. Klassesamfundet mere markant med en stadig rigere overklasse og en stadigt voksende og fattigere underklasse. Der sidder en såkaldt socialistisk regering - indtil for nyligt ledet af Tony Blair som er ansvarlig for dette. Med til historien er dog, at bulldozeren, der startede nedbrydningen af det britiske velfærdssystem hed Margot Thatcher som ledede en konservativ regering, der indledte sin krig mod velfærden, ved at nedbryde fagforeningerne og indføre socialt skæve skattesystemer med henblik på, at forgylde overklassen yderligere. Arbejdernes kamp mod stadigt ringere løn og arbejdsforhold blev umuliggjort fordi fagbevægelsen blev stadig svagere.
Resultatet kender vi: Masser af lavindkomstgrupper, et udueligt privatiseret offentligt trafiksystem, masser af hjemløse. Børn som aldrig får en chance, fordi de er født af fattige forældre. Taxameterordning i børnehaverne cementerer klasseforskellene allerede fra børnehavealderen. En dårligt fungerende offentlig sektor. Samtidig er de velbjærgede rigere end nogensinde.

Derfor 2. oktober
Et sådant samfund er det vel de færreste der ønsker sig. Men passer vi ikke på, ender vi med at få det. Derfor er det vigtigt at vise fanen den anden oktober og gå i demonstration til Christiansborg og vise, at vi vil noget andet end regeringen. Vi vil bevare velfærdssamfundet og genopbygge det der allerede er ødelagt.