Fængslingen af Batasunas ledere er sammen med andre begivenheder udtryk for en voldsom undertrykkelse af de demokratiske rettigheder i Baskerlandet og Spanien som helhed

af Sven Tarp
I sidste uge gik det spanske politi i aktion mod det baskiske parti Batasuna. Tirsdag blev to af partiets ledere anholdt under et møde, og torsdag slog politiet til igen. Resultatet var, at i alt 22 af de 23 medlemmer af Batasunas ledelse blev anholdt under en politiaktion, som var beordret af den berygtede undersøgelsesdommer Baltasar Garzon.
Efter at være blevet afhørt fik 17 af de 22 fængslingen opretholdt og blev overført til et fængsel uden for Madrid, mens fem andre blev løsladt mod kaution.
De fængslede Batasuna-ledere trues nu med domme på op til tolv år bag tremmer. Begrundelsen er, at de fortsætter opbygningen af et parti, som allerede for flere år siden blev forbudt af de spanske domstole.

Batasuna
Batasuna er et baskisk venstrefløjsparti, som kæmper for et socialistisk og uafhængigt Baskerland. Det blev dannet efter Spaniens overgang til borgerligt demokrati i slutningen af 1970`erne og stillede i mange år op ved de forskellige valg og vandt omkring en femtedel af stemmerne i det spanske Baskerland.
Batasuna er et politisk parti, som har brugt fredelige midler til at nå sine mål. Men eftersom det deler disse mål med ETA, der fortsætter den væbnede kamp, blandt andet med brug af individuel terror, er det gennem årene blevet beskyldt for at være dækorganisation for ETA, hvad der dog aldrig er ført bevis for.
Den spanske stats had mod Batasuna skyldes ikke kun, at partiet kæmper for baskisk selvstændighed, hvad der i sig selv er en kæmpebrøde for den centralistiske og chauvinistiske spanske centralmagt.
Dette had skyldes lige så meget, at Baskerlandet er det eneste sted i Spanien, hvor venstrefløjen og den militante del af arbejderbevægelsen stadig står relativt stærkt.
I den øvrige del af det brogede land har Spaniens Kommunistiske Partis politiske og organisatoriske udartning og svækkelse medført, at arbejderbevægelsen og venstrefløjen har mistet en stor del af deres bastioner.
Baskerlandet er på sin vis undtagelsen, der bekræfter reglen. Og det er ikke mindst Batasunas fortjeneste.

Lidt forhistorie
ETA`s væbnede aktioner, der også har betydet mange civile ofre, har gennem årene været en taknemmelig skydeskive, navnlig for den spanske højrefløj.
Eftersom Batasuna altid har afvist at lægge ensidig afstand til ETA og dets aktioner - selv om det har solidariseret sig med dets ofre - har højrefløjen nemt kunnet gøre partiet til en del af denne skydeskive.
Under Jose Maria Aznars ekstreme højreregering (1996-2004) blev presset øget, ikke mindst efter 11. september 2001. Kort efter blev Loven om Politiske Partiet vedtaget i det spanske parlament, blandt andet med støtte fra Socialistpartiet og det Forenede Venstre.
Denne lov er på mange måder bemærkelsesværdig rent juridisk. Den betyder, at en politisk organisation kan forbydes, ikke alene på grundlag af hvad den gør, men også på grundlag hvad den ikke gør. Det fik Batasuna snart at mærke.
Partiet er således ikke blevet forbudt, fordi det deltager i terrorvirksomhed eller støtter ETA`s aktioner, hvad det ikke gør. Men fordi det har lagt hovedansvaret for situationen i Baskerlandet på den spanske stat og derfor undladt ensidigt at fordømme disse aktioner.
Forbudet mod Batasuna betyder ikke blot, at partiet ikke kan arbejde legalt og stille op til valg. Det betyder også, at andre partier, som stiller op, kan forbydes, hvis det kan bevises, at blot en af de opstillede kandidater er medlem af Batasuna eller har en fortid i dette parti.
Selv om det alligevel er lykkedes at strikke venstrelister sammen i forskellige dele af Baskerlandet, betyder Loven om Politiske Partiet og forbudet mod Batasuna, at omkring en fjerdedel af baskerne ikke har noget politisk parti, som de kan identificere sig med og sætte kryds ved. Reelt set er disse hundrede tusinder af baskere frataget deres politiske rettigheder.

Våbenhvile og fredsforhandlinger
Ved valget marts 2004 vandt det spanske Socialistparti overraskende regeringsmagten. Denne sejr skyldtes dels et blodigt attentat, som en islamistisk gruppe begik i Madrid få dage før valget, og dels den upopulære spanske deltagelse i Irak-krigen, som Socialistpartiet havde været imod fra starten.
Valgsejren betød ikke blot, at Spanien kort efter trak sig ud af Irak, men også at der gik hemmelige forhandlinger i gang mellem den nye spanske regering og ETA.
Disse forhandlinger udmundede i en aftale mellem de to parter, som på sigt skulle bringe fred og finde en løsning på baskiske spørgsmål. Resultatet var, at ETA i foråret 2006 erklærede våbenhvile på ubestemt tid, og at der indledtes en periode med forhandlinger og optimisme.
Optimismen skulle imidlertid hurtigt slå om i pessimisme. Hovedansvaret har Zapateros socialistiske regering. Den havde fra starten to mål med fredsforhandlingerne, hvoraf det ene var erklæret og det andre uerklæret:
Det erklærede mål var at finde en løsning på den væbnede konflikt i Baskerlandet. Dette skyldes ikke kun et reelt ønske om fred, men også den kendsgerning, at denne konflikt altid har gavnet den spanske højrefløj, som har manipuleret den og holdt den i kog for at pleje egne snævre interesser.
Det uerklærede mål var at ødelægge den baskiske venstrefløj og arbejderbevægelse for at sætte yderligere fart på de nyliberale reformer i Spanien og forhindre, at dens eksempel kunne inspirere de kræfter, som er ved at reorganisere venstrefløjen og fagbevægelsen i andre dele af landet.
De efterfølgende begivenheder har vist, at det var det sidste af disse to mål, som vejede tungest.
Regeringen tog ikke de skridt, som var nødvendige for at kunne gøre fremskridt i retning af en løsning.
Den undlod at overføre fængslede ETA-medlemmer fra spanske til baskiske fængsler og sikre dem de vilkår, som den spanske fængselslov foreskriver.
Samtidig ophævede regeringen ikke forbudet mod Batasuna, som er en helt uomgængelig forhandlingspartner, hvis der skal findes en løsning på det baskiske spørgsmål. Partiet blev tværtimod fastholdt i illegalitet og til stadighed chikaneret af overvågning og vilkårlige anholdelser.

Hårdknude
Denne manglende imødekommenhed kan forklares dels med det pres, som højrefløjen konstant øvede for at standse forhandlingerne og slå ned på ETA, og dels med ønsket om at svække den baskiske venstrefløj.
Hvorom alting er, fik dette tovtrækkeri ETA til at miste tålmodigheden (hvad der måske var målet) og begå endnu et tåbeligt attentat i december 2006, denne gang mod lufthavnen i Madrid, hvor to gæstearbejdere blev dræbt.
Med udgangspunkt i den brede folkelige fordømmelse af dette attentat kom de kræfter i Baskerlandet og Socialistpartiet, som arbejdede for en varig løsning, i defensiven, mens højrefløjen uden og inden for regeringen gik i offensiven.
Resultatet var, at forhandlingerne løb totalt ud i sandet, og at ETA få måneder senere ensidigt ophævede sin våbenhvile. Samtidig blev Batasunas talsmand, Arnaldo Otegi, i sommer anholdt og idømt tre års fængsel. Tingene var tilbage ved 'status quo'.
At den spanske stat nu fængsler en stor del af Batasunas ledelse, skal ses som en naturlig forlængelse af denne beklagelige proces.
En stor del af de spanske dommere er ikke uafhængige, men politiske dommere med forbindelse til de politiske partier. Baltasar Garzon, som står bag aktionen mod Batasuna, har nære forbindelser til Socialistpartiet, som han tidligere har stillet op for. Aktionen skal i den forstand ses som et træk, der skal bringe Socialistpartiet i en bedre position i forhold til højrefløjen op til det kommende spanske valg.

Solidaritet
Fængslingen af Batasunas ledere er sammen med andre begivenheder udtryk for en voldsom undertrykkelse af de demokratiske rettigheder i Baskerlandet og Spanien som helhed.
Selv om der er særlige spanske forhold, som gør sig gældende, kan disse udemokratiske skridt ikke ses isoleret fra de terrorlove, som er vedtaget i EU-regi efter 11. september 2001.
På samme måde kan undertrykkelsen af den baskiske venstrefløj ikke ses isoleret fra den anti-kommunistiske kampagne, som blandt andet udtrykker sig i den anti-kommunistiske resolution i Europarådet Parlamentariske Forsamling tidligere på året, forbudet mod kommunister i de baltiske lande, forsøgene på at forbyde det kommunistiske ungdomsforbund i Tjekkiet og den nuværende retssag mod ledelsen af Ungarns Kommunistiske Arbejderparti, som trues med flere års fængsel.
Det er nødvendigt at protestere mod den vilkårlige fængsling af Batasunas ledere. Nu som før er international solidaritet et af de vigtigste redskaber, som de progressive og revolutionære kræfter råder over.