Denne drastiske ændring vil nødvendigvis medføre nye måder at anskue produk-tionsforholdene og brugen af klodens begrænsede ressourcer på

af Tor Danielsen, Viby J
I Arbejderen fra den 17. oktober kommer tidligere maskiningeniør Albert Hauser (AH) med nogle synspunkter om de globale klimaændringer og menneskelig påvirkning af disse. Som læser af avisen og klima-interesseret synes jeg ikke, hans synspunkter skal stå uimodsagte.
AH påstår, at de pågående klimaændringer ikke skyldes menneskelig påvirkning, men henviser til naturlige årsager, der rigtignok mange gange i løbet af jordens historie har forårsaget større og mindre ændringer af jordens klima. Desuden skyder han tilsyneladende tilhængerne af menneskelig påvirkning i skoene, at de har ladet sig spænde for atomenergi-industriens vogn.
Hvad så med de såkaldte 'klima-skeptikere', kan man ligeledes beskylde dem for at være lejesvende for Bush og hans venner i oliemonopolerne? Men lad os nu prøve at holde os saglige og til kendsgerningerne.
Allerede i 1800-tallet opdagede videnskabsfolk, at selvom CO2 kun udgør cirka 0,03 procent af luften i vores atmosfære, har den stor betydning for opretholdelsen af et 'behageligt' klima på jordkloden. Uden CO2 og andre 'klimagasser' (metan, vanddamp, lattergas med flere) ville temperaturen på jordoverfladen falde drastisk med den følge, at alt vand på jorden frøs til is.
En øgning af indholdet af CO2 medfører, at atmosfæren bedre kan 'holde på' varmen og derved medføre et varmere klima. Siden starten af den industrielle revolution i midten af 1700-tallet, er CO2-indholdet steget med cirka en tredjedel.
Der er derfor er gode grunde til at bekymre sig for konsekvenserne af denne hurtige vækst og stadige forøgelse af CO2 og andre klimagasser. Samtidig har der fundet en temperaturstigning sted på cirka en grad, hvoraf den største del har fundet sted de sidste 30-40 år.
@:Det er rigtigt, at kloden tidligere har gennemgået klimaforandringer, som ikke kan have været menneskeskabte. Der er en række naturlige faktorer, der påvirker jordens klima.
Den jugoslaviske geofysiker Milankovich fremlagde tidlig på 1900-tallet nogle teorier, der viste, hvordan jorden på grund af astronomiske forhold gennemløber perioder med varmere og køligere klima. Milankovich-teorien er i god overensstemmelse med de geologiske spor, man finder efter forskellige klimaer på jorden.
I følge Milankovich skulle jorden på nuværende tidspunkt være på vej mod et køligere klima istedet for varmere. Man kan så spørge sig, om den kølende langtidstrend midlertidigt forhindres af en menneskeskabt opvarmning.
Der er også fremlagt nyere teorier af blandt andet danske Henrik Svendsmark, som forklarer den nuværende påviste temperaturstigning helt eller delvis som udslag af ændringer i solens kosmiske stråling.
Jeg må indrømme, at jeg ikke grundigt har sat mig ind i disse tanker, men det er svært at tro på, at tusindvis af miljøaktivister og fagfolk, der arbejder med problemerne, ikke kender disse teorier og har vurderet dem.
Bush-administrationens forsøg på censur og de sidste afsløringer om den danske regeringens forsøg på at give danske klimaforskere mundkurv på, viser, at det snarere er de kræfter, der vil lade stå til, der skal mistænkes for at manipulere med videnskabelige data.
FN nedsatte på et tidspunkt et hold af internationale eksperter (IPCC), der skulle vurdere eventuelle konsekvenser af menneskeskabte klimaforandringer. I sin sidste rapport har IPCC opnået konsensus om, at klimaændringerne højst sandsynligt er resultatet af menneskelig påvirkning, og at de kan få alvorlige konsekvenser for hele kloden, hvis der ikke sættes tiltag ind nu.
Det er muligt, at der blandt disse forskere findes en eller anden tilhænger af atomenergi, men mit gæt er, at de allerfleste ikke er det og heller ikke spiller en afgørende indflydelse på beslutningerne.
Jeg er åben for det syn, at atomindustrien, særligt i EU, kan være en aktør, der venter i kulisserne, men et godt råd er altid at kigge hen, hvor pengestrømmen er størst.
De store profitter hives stadig ind i de transnationale olieselskaber, og det er disse, som føler sig truet og har størst interesse af at sabotere reelle begrænsninger i brugen af fossile brændstoffer (olie, gas, kul).
Miljøaktivister og fagfolk har nu i nogle tiår advaret mod udledning af store mængder 'klimagasser' fra industri, trafik energiforsyning, landbrug og flere andre kilder. Specielt forekomsten af nogle ekstreme vejrsituationer i de senere år har udbredt disse bekymringer blandt befolkningerne i mange lande, særligt i nogle små ø-stater, hvor selv små stigninger af havniveauet vil få katastrofale følger.
I de arktiske områder, registrerer man nu, hvordan vejrforholdene ændres og gør det stadig sværere at opretholde traditionelle livsformer med udgangspunkt i jagt og fiskeri. Jeg tror, at verdens befolkninger står overfor nogle alvorlige trusler fra klimaændringerne allerede i dette århundrede.
Det er afgørende, at revolutionære socialister har en rigtig forståelse og politik på dette felt og ikke overlader banen til borgerlige mijøpolitikere. Jeg antager, at afviklingen af de fossile brændstoffers æra vil tvinge sig frem på den ene eller anden måde - måske allerede inden midten af århundredet.
Denne drastiske ændring vil nødvendigvis medføre nye måder at anskue produktionsforholdene og brugen af klodens begrænsede ressourcer på. Nødvendigvis vil der opstå store politiske kampe i denne forbindelse. Måske vil den kommunistiske ide om at skifte privat profit med menneskelige behov som drivkraft i produktionen få sin renæssance og historiske mulighed igen.