Vi er kommet nærmere en ligeværdig behandling af homoseksuelle, i de tyve år jeg har været homopolitisk aktiv, end vi er kommet tættere på socialismen, i de næsten fyrre år jeg har været aktiv på venstrefløjen

af Kaj Erik Andersen, medlem af Enhedslisten, Haderslev
En gruppe, der kalder sig 'aktive unge i Enhedslisten', er kommet med nogle synspunkter om minoriteter i politik (Arbejderen den 20. oktober).
De skriver blandt andet: 'Det ikke er en kvalitet i sig selv, at en kandidat er homoseksuel eller muslimsk kandidat'. Det er for så vidt rigtig nok, men det er ikke noget tab for EL, at vi også har dygtige kandidater, der ikke har majoritets baggrund.
Jeg vil desuden gerne kommentere udsagnet 'opgøret med homofobi og seksuel frigørelse kommer ikke af, at Klaus Bondam er blevet borgmester'.
Det er kun delvis rigtigt, fordi det kun er lykkedes ved en lang og sej kamp, at folk på fremtrædende poster i dag tør stå ved deres homoseksualitet, og folk, der har problemstillingerne inde under huden, har altså en anden tilgang, end folk der kun har et teoretisk kendskab til dem.
Da jeg var medlem af SFU`s landsledelse først i halvfjerdserne, fik vi en henvendelse fra Landsforeninger for Bøsser og Lesbiske. Den var der ingen der ville røre med en ildtang. Jeg gjorde dog et spædt forsøg, men kom ikke langt med det.
I dag har både SF, EL, De radikale med flere en homopolitik, og i dele af fagbevægelsen har man også fået øjnene op for homofobi på arbejdspladserne. Tror de unge mennesker, at den ændrede holdning er faldet ned fra himlen?
Vi er kommet nærmere en ligeværdig behandling af homoseksuelle, i de tyve år jeg har været homopolitisk aktiv, end vi er kommet tættere på socialismen, i de næsten fyrre år jeg har været aktiv på venstrefløjen.
Det kan godt være, at det er 'liberale frihedsrettigheder', som de unge mennesker kalder dem, men jeg kan altså ikke vente på, at socialismen bliver indført, jeg vil godt have en ordentlig behandling i min levetid.