De borgerlige partier og Socialdemokraterne vil ikke diskutere EU`s reformtraktat under valgkampen
af Trine Mach, hovedbestyrelsesmedlem og folketingskandidat for SF
Fogh og Thorning-Schmidt er bange for vælgernes dom. De vil have traktaten igennem, men vil ikke stilles til regnskab ved et folketingsvalg.
Det er ikke overraskende, men det er vigtigt, at den EU-kritiske venstrefløj holder fast på kravet om en folkeafstemning i Danmark. Der er flere gode argumenter for at lade os borgere være med til at bestemme.
Men med radiotavsheden om EU kan man spørge, om det Folketing, der bliver sammensat den 13. november virkelig selv tror, det er udstyret med et folkeligt mandat til at vedtage reformtraktaten?
Reformtraktaten cementerer EU som et neo-liberalt projekt, der rummer bekymrende perspektiver for militær oprustning og militære aktioner uden FN-mandat.
Det bliver sværere for nationale parlamenter at gå mod Kommissionens forslag, og demokratiet udhules. Hele den europæisk udvikling går i den forkerte retning.
Derfor skal vi sige nej til reformtraktaten og fastholde kravet om en folkeafstemning.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278