Natten mellem den 9. og 10. november 1938 føjede Hitlers stormtropper endnu et statsterroristisk kapitel til Nazitysklands historie

af Morten Larsen
I løbet af een enkelt nat blev 91 jøder blev myrdet, og mange flere blev gennemtævet. Omkring 30.000 jøder blev arresteret og deporteret til koncentrationslejre. 267 jødiske synagoger blev brændt ned eller udsat for hærværk, over 7000 jødisk ejede forretninger blev ødelagt, og næsten alle jødiske kirkegårde blev skændet.
Natten mellem den 9. og 10. november 1938 er siden gået over historien som 'Krystalnatten'. Navnet henviser til de tusindvis af glasskår fra de smadrede butikker og hjem, der dagene efter flød i gaderne.
Nazisterne forsøgte at bilde omverdenen ind, at volden og hærværket var et spontant udtryk for det tyske folks vrede over, at en polsk jøde havde skudt en tysk diplomat ved den tyske ambassade i Paris den 7. november.
Den 9. november var nazisterne forsamlet til en af deres store mærkedage. Hitler var i München for at tale til partiets spidser. Under middagen dukkede et bud op med et telegram, som meddelte, at den tyske diplomat var død af sine sår. Hitler forlod kort tid efter festen - uden at tale som planlagt. I stedet holdt Göbbels en flammende antisemitisk tale, hvori han meddelte de tilstedeværende, at den tyske diplomat var død, og han ytrede håb om, at folket spontant ville reagere. Hvis dette skete, skulle partiet ikke forhindre det.
Talen til partiets mest trofaste kerne havde sin virkning: Nazilederne ringede fra München til deres underførere rundt om i Tyskland og satte aktionen i gang. Krystalnatten var altså alt andet end det 'folkelige oprør mod jøderne', som aktionen blev fremstillet som i den nazistisk kontrollerede presse.
På den danske højrefløj var der ikke den store medfølelse med Tysklands forfulgte jøder.
I dagene efter Krystalnatten forsøgte desperate jødiske flygtninge at flygte til nabolandene. Også i Danmark tryglede jødiske familier om ly for nazisternes terror. Men grænserne var lige så lukkede som da forfulgte fagforeningsfolk, kommunister, socialdemokrater og andre antinazister havde forsøgt at flygte til Danmark år forinden.
Jødehadet var ikke noget der var forbeholdt nazisterne. Jyllands-Posten skrev følgende i sin leder kort efter nazisternes angreb på jøderne:
'Når man har fulgt jødespørgsmålet i Europa i årtier, kan man til en vis grad forstå tyskernes animositet over for jøderne!
Det, som vi herhjemme har set af jødernes uheldige sider, er kun en svag afglans af deres virke i de mellemeuropæiske og østeuropæiske lande!
Man kan indrømme Tyskland, at de har ret til at skille sig af med sine jøder. Men til gengæld kan man stille det krav, at det sker på anstændig vis.'
Ingen af gerningsmændene blev efterfølgende straffet for forbrydelserne på Krystalnatten.