07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stem regeringen ud

Stem regeringen ud

Fredag, 09. november, 2007, 00:00:00

Gælder denne velfærd kun for dem, der har penge til at betale sig til den?

af Peiter Andersen, Århus
Jeg har i dag haft en oplevelse der har vist, hvilket samfund vi virkelig lever i. Siden 1989 har jeg haft sukkersyge (type1) og skal i den forbindelse tage insulin. Insulinen er forholdsvis dyr men er livsvigtig.
Normalt er jeg ikke i en situation, hvor jeg ikke er i stand til at betale for medicinen, men det var jeg i dag. Jeg har før prøvet at stå i samme situation, og har i den forbindelse altid kunnet finde en løsning med mit apotek, Århus Løveapotek.
Dette kunne jeg ikke i dag. Det er en urimelig situation at sætte folk i. Politikerne snakker konstant om, hvor godt vi har det her i vores såkaldte velfærdsstat. Hvor meget velfærd er der i at bringe folk i en situation, hvor de ikke kan få deres medicin, som oven i købet er livsnødvendig?
Gælder denne velfærd kun for dem, der har penge til at betale sig til den? Jeg har altid set Danmark som et land, hvor der er plads til alle, og hvor ingen lider virkelig nød. Men når jeg så står på apoteket og ikke kan få udleveret min medicin, får det mig til at tænke på de mange andre mennesker, der har færre penge at leve for.
Hvad gør de, hvis de står i samme situation? Er man i Danmark ved at afskaffe vores universelle velfærdsmodel, som netop skal tilgodese, at ingen i samfundet lider nød - om han så er rig eller fattig?
Det kunne godt se ud, som om Danmark i stadig stigende grad forsøger at efterligne for eksempel USA og deres sociale politik, hvor det er pengepungen, der afgør, om man er værdig til at eksistere. Jeg er træt af et samfund, hvor penge bliver sat højere end folks helbred, uddannelse, boligsituation, psykiske tilstand og så videre.
Lige nu i Danmark står vi over for folketingsvalget, og lad os sørge for at vise, at Danmark er et land, hvor der findes solidaritet og virkelig velfærd. Stem den nuværende regering - der kører en politik hvor man skal være sig selv nærmest og kun opnår social status ud fra, hvor mange penge man har - ud.
Det er tid til fornyelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp