Folketingsvalgkampen har stort set ikke handlet om EU, og forslaget til en ny EU-traktat. Næsten alle partier, der støtter den nye traktat, har ignoreret spørgsmålet
fra Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning
Når vælgerne stemmer til Folketinget den 13. november, vil de derfor ikke tage stilling til, om Danmark skal godkende EU`s nye traktat - den såkaldte Reform-traktat.
Denne virkelighed er et yderligere argument for, at Danmark bør afholde en folkeafstemning om forslaget til en ny EU-traktat.
Demokrati forudsætter en offentlig politisk dialog forud for væsentlige beslutninger. Afgørelsen om Danmark skal tiltræde den nye EU-traktat er af stor betydning.
Traktaten er næsten identisk med den EU-forfatning, som hollandske og franske vælgere forkastede, og som danske vælgere skulle have stemt om i en folkeafstemning i 2005.
Det vil være en skandale for folkestyret og et bedrag af vælgerne, hvis den tidligere formand for EU`s konvent Giscard d'Estaing får ret i, at de kosmetiske ændringer i EU-forfatningen har et primært mål: at undgå folkeafstemning.
Det nye Folketing skal derfor sikre, at traktaten kommer til folkeafstemning.
Borgerinitiativet Ja til Europa - Nej til EU-forfatning opfordrer vælgerne til at stemme på folketingskandidater, der forud for valget lover, at de vil støtte en folkeafstemning.
Vedtaget den 11. november
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278