Føler justitsministeren sig hævet over de regler, der gælder for samfundets almindelige borgere
af P. Jespersen, København
Jeg har i forskellige medier - hidtil uden held - forsøgt at få svar på, om den siddende justitsminister har bekvemmet sig til at tilbagebetale det beløb, som hun uretmæssigt fik udbetalt for omkring ti år siden, da hun i strid med virkeligheden opgav bopælsadresse i Hirtshals, mens hun i virkeligheden var bosiddende på Frederiksberg.
Det drejede sig dengang om 56.000 kroner, som det bjergsomme konservative folketingsmedlem pure nægtede at refundere. Nok henholdt hun sig til tåbepagraffen, men uagtsomhed fritager jo nu engang ikke for tilbagebetalingspligt.
Af principielle grunde og af hensyn til retsfølelsen ønsker jeg opklaret, om justitsministeren omsider har bragt dette udestående ud af verden, eller om hun fortsat føler sig hævet over de regler, der gælder for samfundets almindelige borgere.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278