SF anfører, at man vil ¤¤en ambitiøs klimaindsats¤¤. Jeg kan konstatere, at SF i handling vil det stik modsatte
af Søren Kolstrup, Maribo, tidligere miljøordfører for Enhedslisten
SF`eren Villy Søvndal har i denne valgkamp pludselig slået til lyd for en bro over Gedser-Rostock sekunderet af SF`s Kim Winther fra Gedser, medens den tidligere SF-borgmester Flemming Bonne Hansen i Nakskov vil have en Femern-bro hurtigst muligt. Alle vil de have broer.
Hvad enten man vælger den ene bro eller den anden bro, forudsætter disse ufatteligt store trafikspring - som endnu ikke er set - for at løbe rundt. Altså meget, meget mere CO2-udledning.
Samtidig anfører SF, at man vil 'en ambitiøs klimaindsats'. Det er et af SF`s hovedkrav i denne valgkamp. Det skal ske gennem mere vedvarende energi og gennem bedre kollektiv trafik. Enig.
Jeg kan konstatere, at SF i handling vil det stik modsatte. Det ser aldrig smukt ud, når nogen skyder sig selv i foden.
PS: Jeg har også bemærket, at SF`s trafikordfører fromt sige, at man da vil arbejde for en jernbaneforbindelse, okay, men i næste sætning lyder det, at man er åben også for biler, som broøkonomien netop forudsætter. Av min arm!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278