07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Socialt diskriminerende og inhuman

Socialt diskriminerende og inhuman

Tirsdag, 13. november, 2007, 00:00:00

Prøven er udelukkende målrettet personer med en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet

af Bizhan Alankesh, hovedbestyrelsesmedlem, Enhedslisten
Den nye aftale om indfødsret blev indgået den 8. december 2005 mellem regeringen og Dansk Folkeparti.
Aftalen medfører, at folk, der gerne vil have dansk statsborgerskab, fra nu af skal bestå prøven efter Danskuddannelse tre (PD3) eller anden godkendt prøve på samme niveau. Prøven er udelukkende målrettet personer med en mellemlang eller lang skole- og uddannelsesbaggrund fra hjemlandet.
75 procent af sprogcentrenes nuværende kursister har en langt kortere skolebaggrund og har med de nye krav ingen realistisk chance for at bestå den krævede PD3 og er dermed udelukket fra at opnå dansk statsborgerskab.
En stor gruppe veluddannede torturoverlevere, som grundet tortur blandt andet har indlæringsvanskeligheder, er også blevet ramt af den nye lov, idet denne gruppe tidligere havde mulighed for at søge dispensation.
Regeringens nye lovforslag i relation til Velfærdsreformen gør det langt sværere for flygtninge og indvandrere at komme til Danmark: Man skal bestå en test i det danske sprog, samt en test der viser grundlæggende viden om det danske samfund, hvis man søger asyl eller familiesammenføring i Danmark.
Testene skal tages i udlandet og selvfinansieres. Regeringen påstår, at den vil integrere alle flygtninge og indvandrere i Danmark. Den vil fjerne social arv og udslette parallelsamfund, men i virkeligheden gør den det modsatte.
Uden statsborgerskab og alle borgerrettigheder er man automatisk afskåret fra det demokratiske fællesskab. Regeringen skaber flere andenrangsborgere!
Enhedslisten mener, at alle tosprogede, som bor i Danmark, skal opfylde opnåelige krav med hensyn til dansk statsborgerskab.
Stem på liste Ø.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp