Få uger efter valget skal den danske statsminister til topmøde i EU for at underskrive den nye EU-forfatning
af Søren Søndergaard, medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU
Valget er over os. Mange spørgsmål er blevet diskuteret, såvel nationale som lokale. Derimod har der været meget lidt om internationale spørgsmål, for eksempel Irak-krigen og EU.
Det er egentlig underligt. Få uger efter valget skal den danske statsminister til topmøde i EU for at underskrive den nye EU-forfatning. Den vil ikke alene få stor betydning for EU`s fremtid, men også for alle EU-borgeres konkrete hverdag.
Alligevel vil de fire gamle partier - Venstre, Konservative, Socialdemokraterne og de Radikale - ikke love den danske befolkning en folkeafstemning. I stedet skal spørgsmålet diskuteres i folketingsvalgkampen, blev der sagt.
Men i den overståede valgkamp har de selv samme partier intet gjort for at diskutere EU-forfatningen.
Derfor vil jeg godt opfordre til at stemme på et parti eller en kandidat, som lover at den nye EU-forfatning vil blive sendt til folkeafstemning. Dels så vi kan få en demokratisk debat. Og dels så befolkningen selv kan få lov til at tage stilling.
Europas fremtid skal ikke afgøres uden borgerne!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278