07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stem imod tortur

Stem imod tortur

Tirsdag, 13. november, 2007, 00:00:00

Det er vigtigt, at Enhedslistens ihærdige folketingsmedlemmer får et fornyet mandat, så torturbødlerne ikke får fred

af Pelle Dragsted, International sekretær, Enhedslisten
Danmark har traditionelt været foregangsland i arbejdet mod tortur, men i de senere år har en række sager udvisket det billede.
Først var regeringen i loyalitet med USA meget længe om at sige fra overfor Guantanamo. Siden har CIA-flys anvendelse af dansk luftrum til torturtransporter og overdragelse af fanger i Afghanistan til USA yderligere givet Danmarks billede udadtil ridser i lakken.
Enhedslisten har mere end noget andet parti fra første færd sat fokus på tortur og mishandling, hvad enten det er på Guantanamo, Abu Ghraib eller i Tjetjenien.
Ikke mindst har Enhedslistens folketingsmedlemmer i de seneste par år stillet over 150 spørgsmål for at få kortlagt CIA-flyenes anvendelse. Man har valgt at stille spørgsmål, til man får svar. Og ihærdigheden har båret frugt.
Det er vigtigt, at de nyeste afsløringer og planerne om, at dansk efterretningstjeneste vil samarbejde med sikkerhedspolitiet i lande, der er kendt for brug af tortur, bliver undersøgt grundigt.
Enhedslisten har kaldt justitsministeren i samråd. Valget har givet justits- og statsministeren en time-out. Men det er vigtigt, at der i det ny Folketing bliver fulgt op på tortur-sagerne.
Derfor er det vigtigt, at Enhedslistens ihærdige folketingsmedlemmer får et fornyet mandat, så torturbødlerne ikke får fred. En indsats mod tortur skal sikres i valgboksen på valgdagen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp