07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Stem på Enhedslisten

Stem på Enhedslisten

Tirsdag, 13. november, 2007, 00:00:00

SF har i løbet af valgkampen på forhånd givet en række politiske indrømmelser for at gøre sig regeringsdueligt, som jeg ikke er enig i

af Allan Krautwald, tidligere formand SF Svendborg
Valget på tirsdag drejer sig på en lang række punkter om et opgør mellem den førte VKO-politik og en helt anden dagsorden for udviklingen i Danmark i de kommende år.
Foretrækker man bedre velfærd frem for skattelettelser til de rigeste, en human asylpolitik frem for børn og voksne indespærret i asylcentre i årevis, en miljørigtig energipolitik med udbygning af alternativ energi frem for stadig stigende forurening med CO2, ja så er valget på tirsdag let. VKO skal sendes på pension.
Det er i den kommende valgperiode også vigtigt at sikre en folkeafstemning om EU-traktaten og sikre et nej til denne traktat.
Jeg har i 30 år stemt på Socialistisk Folkeparti, men partiet har i løbet af valgkampen på forhånd givet en række politiske indrømmelser for at gøre sig regeringsdueligt, som jeg ikke er enig i.
Derfor har jeg efter moden overvejelse denne gang besluttet mig for at stemme på Enhedslisten. Det gør jeg, dels for at sikre et flertal for en ny regering, og dels fordi den danske debat ikke kan undvære den kritiske røst som Enhedslisten udgør - og jeg er i dag mest enig med Enhedslisten.
Jeg håber meget, at vælgerne på tirsdag vil stemme for den forandring, samfundet har så stærkt brug for.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp