07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En terrorsigtet skriver dagbog - Onsdag den 13. november

En terrorsigtet skriver dagbog - Onsdag den 13. november

Onsdag, 14. november, 2007, 00:00:00

I søndags var jeg til et møde med en advokat fra Colombia. Han forsvarer FARC-folk, bondeledere og fagforeningsfolk, der kommer ind i maskineriet. De bliver klynget op og sat i spjældet for ingenting

Tirsdag den 11. november
Jeg står i pølsevognen og passer min lille biks. I aften skal jeg til valgkamp. Jeg håber, at vi i morgen har en ny justitsminister.
Jeg har det strålende op til retsmødet onsdag. Det bliver vældigt spændende, hvad DR`s Mellemøstkorrespondent Ole Sippel og Niels Lindvig fra Orientering vil sige som forsvarets vidner.
I søndags var jeg til et møde med en advokat fra Colombia. Han forsvarer FARC-folk, bondeledere og fagforeningsfolk, der kommer ind i maskineriet. De bliver klynget op og sat i spjældet for ingenting.
Mødet varede i to timer, og det var så spændende, at man overhovedet ikke kunne gå derfra. Man kunne høre en knappenål falde til jorden.
Han fortalte, at tortur er vidt udbredt i Colombia. Den værste form han fortalte om var, at bødlerne pisker skum i en plastikpose med vaskepulver og holder den over hovedet på ofrene. Når de havde prøvet det en gang, skal de ikke nyde mere.
Hvor er jeg glad for, at vi har fået sat forholdene i blandt andet Colombia på dagsordenen, så der kan blive ryddet op i det svineri.


I dag fortsætter retssagen mod tøjfirmaet Fighters + Lovers, en it-ekspert og en københavnsk pølsemand. Sidstnævnte, den 56-årige Preben Mikkelsen, skriver den næste uge dagbog i Arbejderen om sine tanker omkring retssagen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp