07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til slavehandel

Nej til slavehandel

Tirsdag, 20. november, 2007, 00:00:00

Arbejdsgivernes påstande om massiv mangel på arbejdskraft har ikke hold i virkeligheden. Vi oplever ofte, at kolleger ¤¤fravælges¤¤ efter langvarige ansættelsesforhold med begrundelse i, at de ikke besidder de rette kompetencer

fra 3F BJMF - Servicegruppen
Arbejdsgiverne udelader konsekvent at videre- og efteruddanne arbejdsstyrken.
Arbejdsgivernes ønske om at hente yderligere udenlandsk arbejdskraft bunder kun i forventningen om, at denne vil fungere som løntrykkere. Dette understreges af den ulykkesstatistik, som lige er offentliggjort, hvor udenlandsk arbejdskraft er voldsomt overrepræsenteret, både med hensyn til alvorligheden og antallet af skader.
Selskabsdannelser og frasalg af såvel statslige som kommunale 'institutioner' - meget af det dikteret af EU - har alene til formål at gøre alle dele af samfundslivet til genstand for profit.
De enorme summer, kapitalfonde og investeringsselskaber råder over, er nutidens svar på fortidens koloniherredømmer.
Derfor kræver vi den 'ny' EU-traktat til folkeafstemning.
I Poul Hammerichs 'Danmarkskrønike' indledtes hvert afsnit med Palle Laurings ord: 'Danmark er en brugsforening'. Det var dengang.
I morgen kunne de samme ord lyde: 'Danmark er et multinationalt supermarked'.
Regeringens krav om, at kommunerne skal øge andelen af udliciteringer fra 20 procent til 25 procent er helt ude i hampen.
Vores medlemmer oplever i dag, at de med et års mellemrum virksomhedsoverdrages med deres arbejdsopgaver, fra et firma til en andet. Ved hver overdragelse følger foruden ny arbejdsgiver, nye tilpasningsforhandlinger, personalepolitikker og lokalaftaler, med det resultat at medlemmerne bukker under som følge af stress og udbrændthed.
Det er urimeligt, at lønmodtagerne skal betale prisen for en ideologisk overbevisning, som alene baserer sig på markedskræfternes frie spil.
Som Carl Scharnberg skrev:
'Den som tror på kræfternes frie spil, regner ikke med, at det er ham der skal tabe spillet.'

Vedtaget på generalforsamlingen den 15. november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp