Det hele dronningerige er omklamret af klaustrofobisk, racistisk fordummelse med ledsagende friværdi, fladskærm og firehjulstrækker
fra Søren Juul-Nielsen, speciallæge i psykiatri, Århus
Til TV2`s redaktion.
Jeg vil hermed gerne kvittere for jeres succesrige opbakning til Dansk Folkeparti under valgkampen og dermed jeres tilsigtede sejr for Fogh.
I kunne således triumferende dagen efter præsentere de benovede seere og forhenværende vælgere for 'valgets dronning' - Pia Kjærsgaard (man hører de tavst larmende fanfarer i baggrunden som medsving til jeres aldrig svigtende magt-luder-journalistik).
Som svenskerne, der stadig har bevaret oplysningsfilosofiens ånd, udtrykker det: 'Mon ikke vi snart slipper af med den danske pølsefacisme'.
Det hele dronningerige er omklamret af klaustrofobisk, racistisk fordummelse med ledsagende friværdi, fladskærm og firehjulstrækker.
I håb om med tiden at få en fri og kritisk presse både i tv og radio og på det florerende papirsvineri, man kalder gratisaviser (gratis for hvem og for hvad?):
God bedring til enhver, der endnu kan udholde at være i landet med en genvalgt løgner og krigsforbryder som statsminister.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278