Jeg har i min naivitet altid set forligspartierne (A, B, F) som dem, der varetog de svagestes interesser, men det er jo så absolut de svageste, som vil blive ramt af en skolesammenlægning i Københavns nordvestkvarter

fra Karin Ørskov Petersen, lærer i Københavns Nordvestkvarter
Til Villy Søvndal.
Tillykke med sejren! Jeg har for første gang i mit liv sat mit kryds ved liste F. Det gjorde jeg blandt andet, fordi jeg finder jeres skole- og integrationspolitik fantastisk tiltalende.
Jeg er ansat som lærer på en folkeskole i Københavns nordvestkvarter. Vi har i de seneste to år arbejdet med Københavner-modellen med henblik på at ændre vores elevsammensætning. Vores skole ligger i et boligområde med socialt boligbyggeri, men der er i de sidste par år skudt mange nye ejer-, andels- og lejer boliger op i distriktet. Så tanken omkring projekt Københavner-model er jo yderst aktuel for vores skole.
Der går 356 elever på vores skole, andelen af tosprogede er cirka 70 procent, 59 procent af eleverne har mangelfulde sprogkundskaber og har behov for ekstra undervisning i sprogcenterregi. Vi har en klassekvotient på 21. Over 50 procent af vores forældre er på overførselsindkomst. I hver klasse sidder mindst to børn, som er særligt opmærksomhedskrævende og mindst et barn, som burde have et anderledes skoletilbud, men som ikke får det. Barnet skal derimod rummes i den almindelige undervisning. Vores lærerkollegium er yderst veluddannet, således bliver 99 procent af undervisningen dækket af liniefagsuddannede lærere, og undervisningen i sprogcentret varetages kun af lærere, der har de særlige faglige kvalifikationer til dette.
Nu er situationen den, at Københavns kommune fattes penge, så der skal spares en hel del på skoleområdet. Derfor har skoleudvalget bestående af Radikale, Socialdemokraterne og SF indgået et forlig og herefter annonceret Strukturreformen, som medfører, at der skal sammenlægges og nedlægges en del skoler i København.
Da vores skole vil blive berørt af reformen, har vi haft debatmøder med repræsentanter fra skoleudvalget, vi har deltaget i borgermøder, skrevet læserbrevet til Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og selvfølgelig afgivet høringssvar.
Der er indsendt høringssvar fra lokalrådet, de berørte skolers skolebestyrelser, Københavns Lærerforening og Skolelederforeningen, alle har samstemmende frarådet en skolesammenlægning. Dette til trods har distriktsforvaltningen netop indstillet til Børne- og Ungeudvalget at følge forligsparternes (SF, Socialdemokraterne, Radikale) forslag om en skolesammenlægning, hvilket må undre enhver. Desuden skaber det uro og angst for, at nærdemokratiet er sat ud af spil. For hvorfor høres, hvis indstillingen alligevel bliver en anden end den, der fremgår af samtlige høringssvar.
Forligsparterne i Københavns Børne- og Ungeudvalg (SF, Socialdemokraterne, Radikale) mener, at vi ved at sammenlægge skolerne i nordvest får en bedre og mere attraktiv folkeskole i København.
Det forstår jeg ikke, for når man ser på jeres skole- og integrationspolitik, så kommer en skolesammenlægning da vist ikke til at indfri ret mange af jeres løfter og mål.
Således fremgår det af jeres skole- og integrationspolitik at:
- SF vil skabe en skole, der fungerer som løftestang for de børn, der ikke har bogligheden med hjemmefra. En skole, hvor der er flere lærere i hver klasse med tid og forudsætninger til at give en passende undervisning. SF vil sikre alle lærere mulighed for efteruddannelse og ordentlige arbejdsvilkår. Vi vil ikke acceptere, at hver dag skal være en kamp for at kunne gennemføre en ordentlig undervisning.
- SF`s mål er, at der højest må være 25 procent elever med mangelfulde sprogkundskaber i en klasse. På den måde sikrer man, at der er nok ressourcer til at hjælpe de sprogligt svage, uden at det skader det samlede faglige niveau i klassen. SF foreslår, at alle kommuner forpligter sig til at arbejde mod dette mål. Også de frie grundskoler skal bidrage mere til at undervise sprogligt svage elever.
- Integration skal starte i børnehøjde. SF mener, at alle femårige skal sprogscreenes før skolestart, så vi hurtigt opdager, hvor behovet er størst for hjælp. En sprogscreening for alle er et vigtigt redskab for folkeskolen, fordi børn med sprogbesvær kan fordeles på forskellige skoler.
- Højst 22 elever i klassen
- 2 lærere pr. klasse i de første tre år. Citat slut.
Ved en skolesammenlægning i Nordvest, vil vi få en skole med nedenstående profil:
800-1000 elever, tre-fire spor, en klassekvotient på minimum 24, 90-100 procent tosprogede elever, over 50 procent af forældrene på overførselsindkomst, 59 procent eller flere af eleverne har mangelfulde sprogkundskaber og har behov for ekstra undervisning i sprogcenterregi.
To eller flere særligt opmærksomhedskrævende elever i hver klasse, mindst et barn i hver klasse, som burde have et anderledes skoletilbud, men som ikke får det. Barnet skal derimod rummes i den almindelige undervisning.
Hvilke punkter af jeres skole- og integrationspolitik, mener du, bliver indfriet på en sådan skole?
Jeg må undres, når jeg ser, at det er Socialdemokraterne, Radikale og SF, som har indgået ovennævnte forlig. Hvorledes kan konsekvenserne af et sådan forlig overhovedet forenes med jeres overordnede skole- og integrationspolitik?
Jeg har i min naivitet altid set forligspartierne (A, B, F) som dem, der varetog de svagestes interesser, men det er jo så absolut de svageste, som vil blive ramt af en skolesammenlægning i Københavns nordvestkvarter.
På vores debatmøde med repræsentanter for forligspartierne (A,B,F), var det lille Rayans mor og andre tosprogede mødre, der på gebrokkent dansk forsøgte at tilkendegive deres store bekymring for deres børns fremtid. De så helst, at to-sprogsprocenten på skolen faldt, for de var bange for, at deres børn skulle blive lige så dårlige til dansk og få lige så dårlige uddannelser som dem selv.
Det gjorde stort indtryk på mange, men mon det får betydning for den endelige beslutning på Københavns Rådhus den 29. november?