En alliance for kollektiv velfærd og et solidarisk samfund. En alliance som står forenet på grundlag af fælles krav til fremtidens velfærd. En alliance som påtager sig opgaven at organisere nye protester og demonstrationer overalt i landet
fra Kommunistisk Parti
Anders Fogh Rasmussens borgerlige regering fik ved folketingsvalget mandat til at fortsætte i endnu en valgperiode. Det får alvorlige konsekvenser.
Afviklingen af de kollektive velfærdsrettigheder vil fortsætte med uformindsket styrke. Den offentlige sektor vil blive stillet overfor flere nedskæringer, mere privatisering og ny udlicitering. Uligheden vil fortsætte med at vokse.
Folketingsvalget viste, at kampen for den kollektive velfærd har en bred folkelig opbakning. De store folkelige protester og demonstrationer i de seneste år har for alvor sat velfærdskampen på dagsordenen. Denne kamp vil fortsætte.
De offentlige ansatte er allerede i fuld gang med at forberede OK 2008 med fokus på markante lønstigninger og bedre arbejdsforhold.
De offentligt ansattes overenskomstkamp er en kamp for kollektiv velfærd og for en velfungerende offentlig sektor. Det er en kamp som kan sætte den borgerlige regering under et nyt alvorligt pres.
Skabelsen af en omfattende bevægelse til støtte for de offentlige ansatte kan medføre et alvorligt nederlag for Anders Foghs nye borgerlige regering.
Folketingsvalget pegede først og fremmest på betydningen af, at der hurtigst muligt opbygges en bred og aktiv alliance for kollektiv velfærd. En alliance der bygger på enhed i arbejderklassen og i fagbevægelsen, i den aktive ungdom, i beboerforeninger, i forældregrupper, blandt ældre og så videre.
En alliance for kollektiv velfærd og et solidarisk samfund. En alliance som står forenet på grundlag af fælles krav til fremtidens velfærd. En alliance som påtager sig opgaven at organisere nye protester og demonstrationer overalt i landet.
En sådan alliance er første skridt i udviklingen af et alternativ til den borgerlige regering. Den vil lægge grunden til, at den borgerlige regering kan væltes ved næste folketingsvalg.
Vedtaget på landsledelsesmøde 25. november
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278