Efter at bønderne i et par år har døjet med en miljøminister fra det grønne segment, har Fogh nu udnævnt en fritidslandmand med egen traktor

af Arne Lund, Enhedslisten, Humlebæk
Fogh-regeringens første miljøminister, Hans Chr. Schmidt, var vellidt blandt bønderne. Ikke alene fik de lov til at holde alle de svin, de ville; han stillede heller ikke krav til, hvad de skulle gøre med gyllen.
Desuden gav den venlige mand bønderne lov til at sprøjte løs i vandindvindingsområder. Så det var ikke uden grund, at karikaturtegnerne afbillede Schmidt, mens han tissede i drikkevandet. Siden blev han landbrugsminister, hvad han jo havde været hele tiden - nu blev det bare officielt.
Efter at bønderne i et par år har døjet med en miljøminister fra det grønne segment, har Fogh nu udnævnt en fritidslandmand med egen traktor, Troels Lund Poulsen, til ny miljøminister, og så er der atter glæde ude på gårdene.
Det unge håb står nemlig på god fod med bønderne, hvilket hans hyppige møder med Landbrugsrådet vidner om. Oppositionen er sur som sædvanlig: 'Jeg har aldrig hørt ham tage ordet miljø i sin mund', sagde Svend Auken.
Helt så sort ser Troels Lund Poulsen dog ikke på det: 'I modsætning til dem, som taler om miljøet, så bor jeg i det, nemlig på en gård tæt på skov og marker! Så jeg tror da jeg ved, hvad miljøet er.' Hermed skulle inkompetencen vist være dokumenteret.
Er det ikke nok, så fortæller Lund Poulsens modstand mod højere grønne afgifter - senest fremsat under valgkampen - hvad vi har i vente. Med hører også, at han på et Venstre-landsrådsmøde gik ind for 'dumpning af boreplatformen Brent Spar i Nordsøen, det er bedst for miljøet! og at franske atomprøvesprængninger sikrer freden i Europa.'
Heldigvis bliver de fleste af os klogere med tiden. Det gælder vel også Traktor-Troels. Forhåbentlig glemmer han sine valgløfter og støtter, at grønne afgifter sættes op. Med kompensation til fattigrøvene, husk det!

Ikke klogere
Fogh derimod er ikke blevet klogere med tiden. Han har ikke forstået, at man ikke skal skille miljø, trafik, energi og klima, således som det nu er sket med oprettelsen af et klimaministerium. Herved fortabes nemlig muligheden for at koordinere de væsentligste bidragydere til de igangværende klimaforandringer.
Vel er det positivt, hvis klimaproblemerne kan få en mere fremtrædende plads i samfundsdebatten. Og i betragtning af hvordan landet ligger, er Connie Hedegaard det bedste bud på en klimaminister. Det er bare ikke godt nok, for hun må ikke gøre mere, end hun får lov til af finansministeriet.
Katastrofalt er det også, at udnævne den uerfarne Carina Christensen til transportminister. På sin første arbejdsdag fortalte hun, at Danmark skal ikke være et foregangsland, når det gælder CO2-besparelser. Regeringen fortæller ellers om alle de områder, hvor vi skal være førende, men det gælder åbenbart ikke miljøet.
Med en sådan udmelding kan man frygte, om hun kan klare de stærke lobbyister, der har deres faste gang i ministeriet. Det kræver sin kvinde at tøjle for eksempel vognmændene, der ikke er til sinds at tænke i bæredygtige transportløsninger.
Om et par uger udsendes Infrastrukturkommissionens hovedrapport. Den ventes mest at handle om at fjerne de værste flaskehalse i vejtrafikken, og kun lidet om reduktion af transportsektorens udslip af klimaskadelige stoffer.

Overfladisk
Infrastrukturkommissionen blev nedsat i 2006, hvor regeringen var ligeglad med klimaspørgsmålet. Så kom Al Gore`s film 'En ubekvem sandhed', og med ét fik kamæleonerne travlt med at finde en farve, der kunne passe. Alle blev - åh! så klimavenlige. Selv Pia Kjærsgaard!
Indtil nu er det kun blevet til overfladiske reaktioner: Lidt højere beskatning af firehjulstrækkerne, samt fem procent biodiesel i benzinen. Skal vi forebygge de temperaturstigninger, som FN`s klimapanel varsler, skal der gås helt anderledes til værks. Så rækker det ikke med isolerede forbedringer - hvor fornuftige disse end kan være, men om vores overforbrug og om vores måde at leve på.
Derom har regeringen ingen mening. Frygten for vælgerne er for stor. Da Connie Hedegård i juni søsatte klimakampagnen 'Et ton CO2 mindre', fortalte hun, hvor vigtigt det var, at vi skar ned på CO2-udslippet, men at vi da fortsat godt kan holde ferie i Thailand. Skal vi cykle derud, eller tage flyveren og dermed efterlade over seks tons CO2 i atmosfæren?
Sålænge regeringen afviser at beskatte boligejernes milliardgevinster, der i vid udstrækning bruges til at finansiere overforbruget, og sålænge man udbygger vejnettet, men nægter at forbedre den kollektive trafik, da er det svært at tage de grønne erklæringer alvorligt.