Medlemmer og tillidsfolk skal være fagforeningen på arbejdspladsen. Det er der sådan set ikke meget nyt i. Vi vender vel blot tilbage til vores udgangspunkt

af Bo Rosschou, formand for organisationsudvalget i Byggefagenes Samvirke
Der går en rød tråd fra vores første snak om en ny måde at organisere fagforening på og til nu, hvor vi er samlet i et historisk hus og i en historisk sal.
Hvad er det vi vil? Hvad betyder det, at vende tilbage til rødderne?
Magten skal simpelthen tilbage til arbejdspladserne! Alle fagforeningsmedlemmer på pladsen skal være fagforening. Det skal ikke være 'dem' og 'os', men 'VI' der udgør fagforeningen.
Sådan var det, da dette hus blev bygget af nogle af de allerførste fagorganiserede - og sådan ønsker vi, at det skal være igen.
Hvad betyder det, at vi organiserer i fællesskab?
Det betyder, at vi står sammen i det fællesskab, der hedder LO.
Hvad betyder det, at vi er solidariske?
Det betyder, at de stærke hjælper de svage. At vi står sammen for at løfte svage grupper. Men også, at vi kæmper solidarisk for at styrke vores indflydelse i forhold til arbejdsgiverne.

Vi har fået et B-hold
En helt ny gruppe kolleger fra Østeuropa er i stort tal kommet til Danmark siden EU blev udvidet i 2004.
Vi har budt dem velkommen til at arbejde i vores land - på lige vilkår.
Men denne udvikling har også gjort det endnu mere nødvendigt for os at opfinde - eller genopfinde - nye organiseringsstrategier.
Det er der mindst tre gode grunde til:
1) Vi skal kæmpe for at forsvare vores overenskomster - den danske model.
2) Vi skal være solidariske og kæmpe for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for de mennesker, der kommer hertil.
3) Vi oplever - bredt set - en medlemstilbagegang, som vi ikke har været i stand til at stoppe med vores sædvanlige organiseringsstrategier.
Regeringen sagde i 2004 at de ikke ville acceptere et B- hold på det danske arbejdsmarked. Desværre har vi fået et B-hold.
FAOS (forskere fra Københavns Universitet) har opgjort, at:
- 6-7.000 østeuropæiske bygningsarbejdere arbejder i danske virksomheder på dansk overenskomst, men ofte til den fastsatte mindsteløn på ca. 106 kr. i timen.
- 11.000 registrerede udstationerede arbejder til en løn på ned til 50 kr. i timen.
- Og et ukendt antal illegale arbejder til en endnu lavere løn.
Mange af disse bor i kældre og arbejdsskure under umenneskelige vilkår, de har arbejdsuger på 60 - 80 timer og de har arbejdsvilkår, der ofte er livsfarlige.

Regeringen ser gennem fingre
Hvordan kan det ske?
Det sker, fordi regeringen med Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i spidsen, tillader det sker. Han siger et, men administrerer en praksis, der har indført B-holdet på det danske arbejdsmarked.
Myndighedsindsatsen på området står midt i et totalt sammenbrud. Politi, Udlændingestyrelse, Told/Skat - har fuldstændig mistet overblikket over, hvad der befinder sig af udenlandske arbejdere i Danmark og hvad der kan gøres ved stribevis af lovbrud.
Det var der nogle politikere, der reagerede lidt på i sommeren 2006 og indførte en skatteregel om, at danske virksomheder, der hyrer udenlandske underentreprenører, skal melde det til Skat inden arbejdet går i gang, med angivelse af arbejdspladsadresser, ejerforhold med videre.
Men disse indberetninger finder ikke sted. Og det har ingen konsekvenser for de ansvarlige, at heller ikke denne del af lovgivningen bliver overholdt. Skat indrømmer, at antallet af indberetninger, kan ligge i en lille papkasse.
Det er ikke kun i byggefagene, at B-holdet indtager arbejdspladserne. Alle brancher er - eller bliver berørt, i takt med den større åbenhed der finder sted i Europa.

Tværfaglig organisering
I byggefagene har vi valgt en tværfaglig organisering. Vi tegner fælles overenskomster for alt bygningsarbejde og vi melder arbejderne i fagforening på tværfagligt grundlag. Det vil sige at der for eksempel står murere og tømrere i Malerens Fagforening, ligesom der står malere hos TIB.
Vi koordinerer anmeldelser om formodet illegal og underbetalt arbejdskraft og vi har en central fordeling af pladsbesøg. Vi samarbejder og koordinerer blokader, sympatikonflikter og aktioner. Vi samarbejder med de polske arbejdere i den polske klub. BAT-kartellet støtter op med mandskab og økonomi. LO Storkøbenhavn er aktiv i at sikre en tværfaglig indsats mellem alle faggrupperne.
Det er afgørende for os, at forstærke denne tværfaglige organiseringsindsats. Vi har et godt grundlag i Storkøbenhavn, men virkeligheden er, at vi har relativt få organiserede østarbejdere. Hvad skal der til for at vi kan tage et nyt skridt fremad?
Vi har valgt en strategi, der bygger på 'organising'. Vores medlemmer, vores tillidsfolk ude på arbejdspladserne skal være vores 'organisere'. Mange flere ansatte i fagforeningerne ville ikke i sig selv løse organiseringsopgaven. Vi ville alligevel ikke nå alle de titusinder af uorganiserede.
Men I tillidsfolk og fagforeningernes medlemmer - I kan. Medlemmer og tillidsfolk skal være fagforeningen på arbejdspladsen. Det er der sådan set ikke meget nyt i. Vi vender vel blot tilbage til vores udgangspunkt.

'Back to basic'
Vi har igennem nogle år haft gode erfaringer med fælles sikkerhedspatruljer. Vi bygger nu videre på det, og på erfaringerne fra en aktion med fælles pladsbesøg, som vi gennemførte en lørdag i eftersommeren i samarbejde med den polske klub.
Formålet var at få afdækket arbejdsvilkårene for arbejderne fra de nye EU-lande - det tidligere Østeuropa. Besøgene afslørede grov underbetaling af et stort antal arbejdere, elendige indkvarteringsforhold med sovepladser i arbejdsskurene - og i et enkelt tilfælde direkte livsfarlige arbejdsforhold.
Den nye måde at arbejde på - af nogle kaldt 'back to basic' - har givet grundlag for at flere deltager i en aktiv organisering.
Vi synes også det lover godt for det tværfaglige samarbejde, at LO kongressen tog så godt imod forslaget omkring 'organising-modellen'.

Nyt liv til fagforeningen
Det kan virke uoverskueligt for den enkelte fagforening at tage kampen op mod en massiv strøm af uorganiserede, underbetalte arbejdere fra Østeuropa.
Bare det at finde ud af hvem de pågældende arbejder for, kan være et omfattende detektivarbejde, der tærer på kræfterne. Og derefter at rejse og organisere en faglig sag, eventuel blokade, sympatikonflikt, aktion, det kan synes uoverskueligt.
Vi har oplevet, at i det tværfaglige samarbejde, der bliver det nemmere. Og denne tværfaglige indsats kan give nyt liv til fagforeningerne.

Uddrag af den tale, som Bo Rosschou holdt på konferencen den 28. november i Arbejdermuseet. Se også reportagen fra dagen i Arbejderen den 29. og 20. november.