USA må nu samtidig komme til forhandlingsbordet for indgåelse af en fredsaftale til erstatning for den 54 år gamle våbenhvileaftale i Korea. En fredsaftale, der naturligvis indebærer total amerikansk tilbagetrækning af tropper og masseødelæggelsesvåben fra Sydkorea
fra Venskabsforeningen Danmark-Den Demokratiske Folkerepublik Korea
Det er med stor glæde, at vi har konstateret, at de to øverste ledere fra Nord- og Sydkorea henholdsvis kammerat Kim Jong Il og præsident Roh Moo Hyun i sidste måned har underskrevet en ny Nord-Syd Fælleserklæring om udvikling af Nord-Syd forbindelserne, fred og fremgang i Korea.
Erklæringen blev underskrevet i Pyongyang den 4. oktober og skal ses som fortsættelse og udbygning af den første historiske Nord-Syd Fælleserklæring af 15. juni 2000 om samarbejde, forsoning og genforening.
Den nye erklæring sætter fokus på, at Nord-Syd processen skal foregå med gensidig respekt for forskelligheder i ideologi og samfundssystemer og ud fra princippet om ikke-indblanding i hinandens indre anliggender.
I erklæringen er de to parter også enige om, at der skal fokus på, at våbenhvileaftalen fra 1953 hurtigst muligt skal erstattes med en fredsaftale, ligesom der skal iværksættes en række konkrete Nord-Syd konfliktforebyggende foranstaltninger.
Endelig sættes der fokus på, at der skal mere fart på Nord-Syd samarbejdet indenfor økonomisk opbygning, kultur, sport, undervisning, videnskab, teknologi og det humanitære område.
Vi hilser denne udvikling i Korea meget velkommen og udtrykker vores fulde støtte til det koreanske folks bestræbelser for at føre fælleserklæringen ud i livet.
Vi ved, at sikring af fred og genforening er det koreanske folks højeste ønske.
Desværre ved vi også, at fredsaftale endsige fred og genforening i Korea ikke kan opnås, så længe USA forsat har et stort kontingent soldater og masseødelæggelsesvåben stationeret i Sydkorea. Ingen andre udenlandske magter har tropper og våben stationeret i Korea. Og USA spiller fortsat rollen som Big Brother i Sydkorea.
På den ene side deltager Bush-administrationens repræsentanter i seks-partsforhandlingerne om af-atomisering af Koreahalvøen og tilhørende arbejdsgrupper om fred og sikkerhed, mens USA samtidig puster til ilden ved at støtte de mest højredrejede og reaktionære politiske kræfter i Sydkorea.
Højrekræfter, der kun ønsker at stoppe den ellers positive udvikling mellem Nord og Syd, hvis de vinder i præsidentvalgkampen i næste måned.
Ligeledes fortsætter USA på sydkoreansk jord med afholdelse af aggressive krigsøvelser vendt imod Den Demokratiske Folkerepublik Korea i nord. Krigsøvelser, der kun medvirker til at forøge spændingen og skabe yderligere konfrontation i området.
Vi forlanger derfor, at USA omgående ophører med alle krigsøvelser i Korea og farvandene omkring, og at Bush-administrationen straks indstiller den politiske og økonomiske støtte til de mest reaktionære kræfter i Sydkorea. Kræfter, der kun vil søge at dreje historiens hjul tilbage, hvis de kommer til magten.
USA må nu samtidig komme til forhandlingsbordet for indgåelse af en fredsaftale til erstatning for den 54 år gamle våbenhvileaftale i Korea. En fredsaftale, der naturligvis indebærer total amerikansk tilbagetrækning af tropper og masseødelæggelsesvåben fra Sydkorea.
Vedtaget på generalforsamling 28. november.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278