07 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Meld klart ud om folkeafstemningen, SF

Meld klart ud om folkeafstemningen, SF

Onsdag, 05. december, 2007, 00:00:00

SF kan lægge et massivt pres på de øvrige EU-positive partier

af Per Clausen, EU-ordfører for Enhedslisten
Det er positivt, at SF vil stille forslag i Folketinget om, at der skal gennemføres en folkeafstemning om den nye EU-traktat.
Hermed skiller SF sig klart ud fra de øvrige EU-positive partier. SF har imidlertid endnu ikke givet noget klart svar på, hvordan de vil stille sig, hvis dette forslag forkastes.
Efter Enhedslistens opfattelse vil det lægge et massivt pres på de øvrige EU-positive partier, hvis SF klart tilkendegiver, at de vil stemme imod EU-traktaten, hvis den danske befolkning ikke får mulighed for at tage stilling til denne ved en folkeafstemning.
Derudover burde SF også klart sige, at de ikke medvirker til ændringer af de danske EU-forbehold, før befolkningen har fået mulighed for at tage stilling til den nye EU-traktat ved en folkeafstemning.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. dec. 2007 - 00:00   30. aug. 2012 - 12:04

Idekamp