Så her er ledelsen på Nørrebro Bryghus altså ikke et hak bedre end andre kapitalistiske virksomheder. Jeg vil da også sætte spørgsmålstegn ved, hvor lille og ¤¤følsomt¤¤ Nørrebro Bryghus reelt er; Men det kan Geert måske dokumentere
af Flemming Petersen, København
Geert Heldager Nielsen skriver i læserbrev her i avisen lørdag 1/12, at det er magtarrogance, når fagbevægelsen på trods af ansattes ønsker forsøger at gennemtvinge en overenskomst i Nørrebro Bryghus. Han skriver også, at fagbevægelsen kommer til at støtte Carlsberg i at genetablere sit ølmonopol, fordi konflikten er et angreb på et lille økonomisk følsomt bryggeri.
Fagbevægelsen skal under ingen omstændigheder acceptere, at lønmodtagere arbejder og ansættes efter regler, der er ringere end eksisterende indgåede overenskomster. Det er ganske principielt.
Det er fortsat uvist, hvorledes Arbejdsretten forholder sig til konflikten. 28/11 kunne man i Arbejderen læse, at Arbejdsretten har anerkendt, at personalet på den del af Bryghuset, som producerer øllet, er omfattet af 3F's overenskomst.
Det er direkte ukorrekt, når Geert skriver, at overenskomstkampen er imod de ansattes ønsker; 24/11 kunne man i Arbejderen læse, at en kok i Nørrebro Bryghus blev fyret, fordi hun var medlem af 3F. Så her er ledelsen på Nørrebro Bryghus altså ikke et hak bedre end andre kapitalistiske virksomheder. Jeg vil da også sætte spørgsmålstegn ved, hvor lille og 'følsomt' Nørrebro Bryghus reelt er; Men det kan Geert måske dokumentere?
Sidst i sit læserbrev skriver Geert: 'Vis mig en ægte socialistisk fagforening uden for LO og jeg ville være medlem øjeblikkelig.'
I Danmark er den etablerede fagbevægelse ikke partipolitisk. En del lande i Sydeuropa har opsplittede fagbevægelser, men det er vel ikke dem, at Geert Heldager Nielsen vil være medlem af?
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278