Der er risiko for, at DØR`s medicin i stedet for en sund opbremsning kan komme til at forstærke en allerede negativ vækstspiral, der kommer til os fra udlandet

af økonom, cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund
I den netop udkomne rapport: 'Dansk økonomi efterår 2007' lægger Det økonomisk Råd (DØR) op til en finanspolitisk stramning svarende til en finanseffekt i størrelsesordenen en halv til en kvart procent af bruttonationalproduktet i 2008, respektive 2009. Det svarer i kroner og øre til 8-17 milliarder kroner fra og med 2008 til og med 2009.
Baggrunden er, at dansk økonomi kører på ret høj kapacitetsudnyttelse. DØR finder det derfor uheldigt, at regeringen gennem såvel skattelettelser som forøget offentligt forbrug bidrager til at øge presset på arbejdsmarkedet.
Dermed vil der være risiko for en overophedning af dansk økonomi med inflation, for store lønstigninger og dermed følgende forringelse af konkurrenceevnen samt betalingsbalancen.
Som instrumenter hertil nævner DØR for det første forøgelse af statens indtægter gennem skattereformer, der giver merindtægt, eller initiativer til at forøge arbejdsstyrken. For det andet peges på reduktion af offentlige udgifter gennem at reducere det offentlige forbrug eller overførselsindkomsterne.
Selvom DØR herindenfor ikke udpeger en særlig vej, rettes kritikken navnlig mod stigningen i det offentlige forbrug.

Krise på vej
Imidlertid vil et sådan indgreb være meget uheldigt. Først og fremmest fordi det vil være rigtig dårligt timet. Selvom økonomien i Danmark i øjeblikket kører på højeste gear og endog måske i vel højt gear, er der nemlig meget der tyder på, at en betydelig afmatning af det internationale opsving er undervejs fra USA.
Her er der stærkere og stærkere tegn på en recession, det vil sige negativ vækst, fremkaldt af finanskrisen og afmatningen i det hele taget på det amerikanske boligmarked.
Opsvinget i USA har frem for alt været båret af det private forbrug, der på sin side igen har været finansieret af låntagning i stigende boligformuer. Nu falder boligpriserne, tvangsauktionerne breder sig, og dermed vil også forbrugertilliden og privatforbruget stagnere.
Den deraf følgende afmatning i efterspørgslen vil igen ramme virksomhedernes afsætning og investeringer og på sigt medføre, at ledigheden igen stiger.
På grund af USA`s position som den globale økonomis trækhest kan en sådan økonomisk afmatning i USA i de kommende år ikke undgå at påvirke verdensøkonomien og det internationale opsving.
Godt nok tegner det til fortsat vækst i Asien, herunder ikke mindst Kina, men det kinesiske marked kan ikke holde det internationale opsving oppe, dertil er det for lille. DØR peger på, at den økonomiske vækst i EU også er stabil, men den ligger imidlertid på et ikke så højt niveau. Det er fra USA og Asien, vækstbidragene er kommet.

Negativ vækstspiral
En international afmatning vil derfor uundgåeligt smitte af på Danmark gennem forringede eksportmuligheder og et generelt dårligere investeringsklima.
Selvom virksomhederne aktuelt tørster efter arbejdskraft, og ledigheden er historisk lav - omkring 80.000 registrerede ledige - må en sådan afmatning frygtes at bremse faldet i ledigheden op og på sigt igen forøge arbejdsløsheden.
Da finanspolitiske indgreb tager tid at virke, er der derfor risiko for, at DØR`s medicin i stedet for en sund opbremsning kan komme til at forstærke en allerede negativ vækstspiral, der kommer til os fra udlandet.

For smed at rette bager
Som anført peger DØR ikke på et bestemt instrument til finanspolitisk stramning, men på en vifte af muligheder. Rapporten rummer dog et vink med vognstang, idet DØR navnlig hæfter sig ved stigningen i det offentlige forbrug næste år på 1,75 procent. Stigningen skyldes især trepartsaftalerne med fagbevægelsen og aftalerne med regioner og kommuner, samt sidstnævntes overskridelse heraf.
Det ville dog være at skyde forbi at lade bekymringen for en overophedning gå ud over det offentlige forbrug. Siden regeringens tiltræden i 2001 og frem til 2006 er det private forbrug årligt steget med 3,2 procent i gennemsnit, mens det offentlige forbrug er steget 1,7 procent årligt i gennemsnit eller kun lidt over det halve af stigningen i privatforbruget. Det er ikke noget tilfælde, men et nøje planlagt resultat af regeringens økonomiske prioriteringer.
Denne udvikling tegner efter alle solemærker at dømme til at fortsætte. DØR forventer således selv, at det private forbrug i 2008-2009 stiger med i alt 5,2 procent i forhold til 2007, mens det offentlige forbrug kun forventes at stige med i alt 2,7 procent.
Det er således det accelererende privatforbrug, som på godt og ondt bærer det danske opsving. Godt, fordi det har øget beskæftigelsen og væksten, men dårligt fordi det i sagens natur især er fra privatforbruget, det over-efterspørgselspres kommer, som nu truer med overophedning af økonomien.
Det ville derfor klæde vismændene ikke i politisk følgagtighed 'at rette smed for bager' ved at lægge op til indgreb overfor det offentlige forbrug på den baggrund.