I nutiden har der gennem en årrække lydt røster, som undervurderer betydningen af industri og håndværk

af Lars Ulrik Thomsen, Esbjerg
'Et centralt element i teorien/forestillingen om videnssamfundet er, at dette samfund - i kraft af de ovenfor beskrevne ændringer - er hinsides klassesamfundet og dermed klassekampen.
I nogle tilfælde, for eksempel hos Peter F. Drucker, tillige hinsides kapitalismen. De, der bruger begrebet, hævder derfor typisk også, at traditionelt venstreorienterede samfundsopfattelser mister deres gyldighed i videnssamfundet. Disse, antages det, opstod med industrisamfundet. Og de dør med det.'
Debatten om videnssamfundet har gennem en årrække bølget frem og tilbage, og - som det fremgår af ovenstående citat fra internetleksikonet Wikipedia - givet næring til illusionen om, at vi står på tærskelen til det klasseløse samfund, hvor viden bliver den afgørende faktor.

Åndens magt
I den græske oldtid, som er fundamentet for vores egen tid, udviklede der sig efterhånden en almindelig foragt for det fysiske arbejde. Kun åndeligt arbejde blev værdsat, med det resultat at afstanden mellem videnskaben og det praktiske liv voksede sig større og større.
Det var en af grundene til det græske samfunds stagnation og tilbagegang.
I nutiden har der gennem en årrække lydt lignende røster, som undervurderer betydningen af industri og håndværk. De mener, at det gamle industrisamfund nu er afløst af det postindustrielle samfund, videnssamfundet.
En stor del af baggrunden for disse teorier skyldes manglende kendskab til, hvordan værdi skabes, og hvordan prisdannelsen sker.
Det har altid været en gåde for borgerlige økonomer, der ikke var i stand til at forstå den virkelige sammenhæng. De tillægger nærmest værdiskabelsen og prisdannelsen en religiøs mystik, som ligger uden for vores fatteevne.

Den 'glemte' teori
Først med Marx` værditeori tog videnskaben et tigerspring fremad. Det gælder også på andre områder af vores historieforståelse, idet varen som den mindste celle i samfundet rummer kimen til en videre erkendelse.
Muligheden for at erstatte tro med viden var til stede, men som det ofte går med nye opdagelser, der anfægter hævdvundne privilegier, valgte man at glemme den nye opdagelse.
Det giver genlyd i nutidens diskussioner, hvor man i stil med middelalderens alkymister tror, at guldet kan fremstilles ad kunstig vej.
Videnskaben spiller en voksende rolle i produktionslivet, men overser man de mennesker, der skaber værdierne, ender vi som grækerne i oldtiden, der blev marginaliserede.
En af de kendte filosoffer i den græske oldtid var Platon, der i sit værk Staten udviklede teorien om idealstaten, hvor filosofferne skulle være de styrende og bestemmende.
Er vi på vej til et elitært samfund, hvor videnskabsmænd og kapital i fællesskab virkeliggør Platons idealstat?