Mere i løn får læsset til at vælte. Regeringens skattelettelser til de højeste indkomster er af en helt anden natur forstås

Et samfund skal have tillid til sine mennesker, så virker det nok bedst.
For marxister er der en snæver sammenhæng mellem udvikling af samfund og den personlige frihed og muligheder for at udfolde sit liv.
Alligevel bliver vi ofte beskyldt for at være bureaukrater og systembyggere. Det skal medgives, at der i historien er eksempler på det. Men samfund og frihed er en dialektisk relation i et marxistisk perspektiv. Derfor er vi også imod VOK-regeringens ideologier og systemer.
Ifølge liberalisterne kan markedet klare stort set alt. Markedet er for dem nøglen i Mulighedernes Danmark. Begrundelsen er, at på den måde er mennesker frie og kan træffe deres egne valg.

Mere Pisa - mindre tillid
Nå. Nu kommer så kvalitetsreformen. Har vi ikke hørt om afbureaukratisering med afskaffelse af kontrolsystemer, effektmål og så videre?
Mange gange jo. De ansatte på skoler, plejehjem, sygehuse, andre institutioner og så videre er trætte af kontrol. Det er besværligt. Det tager reelt initiativer og ansvar fra folk. Alting bliver besværligt, konfliktfyldt og usmidigt.
Resultaterne bliver derefter. Der har udviklet sig en kultur, hvor de ansattes ressourcer ikke bliver udnyttet og udviklet på den positive måde. Regeringens svar er mere administration mere kontrol og flere målinger. Mere PISA og mindre tillid.
Det er ret uforståeligt, at den liberalistiske regering overhovedet tør lade disse personalegrupper optræde på det fri marked - uden kontrol.
Måske er regeringen klar over risikoen, for det er samtidig de grupper, der er udstyret med de færreste penge, så skaden ikke kan blive så stor endda.

Kontrol - kontrol
I regeringens interne oplæg er der afsat 1,7 milliarder kroner til gennemførelse af kvalitetsreformen i perioden 2008-2011.
Det viser sig at 66 procent skal bruges til administration, evaluering og udvikling af velfærdstilbud. Selvfølgelig skal der bruges udviklingsmidler, men den mest markante udvikling ville være at vise tillid, at lade de ansatte tænke som mennesker med etik, sund fornuft, ansvar og handlekraft. Sådan er folk jo også.
Og kommunalreformen var jo en centraliseringsreform af de økonomiske rammer. Derfor er hele 18 procent afsat til statslig kontrol med kommunernes administration og udmøntning.
Statslig kontrol af kommunernes kontrol. Til konkrete velfærdstilbud er der afsat 16 procent svarende til 306 millioner kroner mens 1394 millioner kroner går til kontrol og udvikling.

Mønt i egen lomme
Ifølge den liberale logik yder mennesker jo mere, de får i lommen. Mønt i egen lomme er for dem en umistelig rettighed og har en absolut styrende funktion på niveau med generne og tyngdekraften.
For en lønarbejder er det ikke så meget et spørgsmål om at være deltager i et universelt styresystem, men mere om at få til dagen og vejen samt til udvikling af vores samfund.
Det er ikke længe siden at der var valgkamp. Forinden kunne Venstres ordfører i Folketinget fortælle, at han kunne skrive under på alle lønkravsparolerne på Slotspladsen.
Nu er valget ovre. Derfor kommer modtrækket som ventet. Vi har set forløbet før. Nationalbank og vismænd køres i stilling.
I ét kor lyder det OVEROPHEDNING. Uha - det var godt nok liggodt Sørens. Med en regelmæssighed som juletræer til jul er økonomien ved at smelte sammen op til overenskomsterne. Mere i løn får læsset til at vælte.
Skattelettelserne til de højeste indkomster, som regeringen lige nåede at få delt ud inden valget, er af en helt anden natur forstås. Finansminister Lars Ulykke Rasmussen har luftet trusler om en ny Kartoffelkur!
Jamen altså - det er pokkerme ikke noget avanceret samfund, der er skruet sammen på den måde.