Forslaget er rigtigt dårligt, fordi det i den grad er helt ude af proportioner, hvad angår forholdet mellem årsag og virkning

af økonom, cand.scient.adm. Henrik Herløv Lund
Det er beskæmmende, at Det Økonomiske Råd i sin seneste rapport igen føler sig forpligtet til at genfremsætte Velfærdskommissionens nyliberalt inspirerede reformforslag. Denne gang i form af et forslag om, at danske studerende skal betale et undervisningsgebyr på kandidatdelen.
Undervisningsgebyret skal finansieres af et statsgaranteret lån, som tilbagebetales efter endt uddannelse. Alle færdiguddannede på kandidatniveau får et nedslag i skatten, der modsvarer renter og afdrag på undervisningsgebyret.
Forslaget er angiveligt motiveret af bekymring for, at udvandring af højtuddannede fra Danmark skal dræne det danske velfærdssamfund for ressourcer.
Det vil man modvirke ved, at personer som udvandrer og dermed ikke bidrager til skattefinansieringen af velfærdsydelserne, ikke får skattefradraget og dermed selv finansierer uddannelsesgebyret på kandidatdelen.

Dårligt forslag
Forslaget er rigtigt dårligt, fordi det i den grad er helt ude af proportioner, hvad angår forholdet mellem årsag og virkning.
Forslaget vil indføre et kæmpe brugerbetalingsbureaukrati på alle videregående uddannelser, det vil sige for mange tusinde studerende, af hensyn til en ganske lille nettoudvandring.
For godt nok udvandrer årligt omkring 25.000 danske, hvilket dog skal sammenholdes med en næsten lige så stor årlig indvandring.
Men for den danske udvandring gælder yderligere, at totredjedele heraf er vendt tilbage indenfor de første fem år, og at langt de fleste (80 procent) er vendt tilbage, når der er gået ti år. Ikke så underligt:
De, der udvandrer, er unge under uddannelse eller med netop færdiggjort uddannelse, men de vender tilbage til det gode danske velfærdssystem med daginstitutioner, gratis skoler og gratis læger og hospitaler, når de skal til at stifte familie.
Som kur mod udvandring er brugerbetaling således fuldstændig forfejlet. Det rette middel til at forebygge braindrain er tværtimod fastholdelsen af en høj velfærd.

Skævvridning
Hertil kommer andre, rigtig dårlige konsekvenser af forslaget i form af risiko for en forstærket skævvridning af tilgangen til de videregående uddannelser, hvor børn fra økonomisk dårligere stillede familier i forvejen er underrepræsenteret og ikke mindst også klarer sig dårligere, herunder har en lavere gennemførelsesprocent.
Der er næppe tvivl om, at både unge og forældre fra sådanne grupper kan blive mere afskrækket af brugerbetaling end grupper med mere solid familieøkonomi og med mere fast tradition for videregående uddannelse.
Godt nok mener Det Økonomiske Råd, at 'for personer der bliver i Danmark og får beskæftigelse efter endt uddannelse i Danmark, er forslaget således helt neutralt'.
Det fremgår dog ikke klart, hvad der sker med brugerbetalingen, hvis man ikke gennemfører uddannelsen: Skal man så selv hæfte for brugerbetalingen?
I så tilfælde vil det være helt sikkert, at arbejderforældre og unge vil holde sig mere tilbage fra de videregående uddannelser.