DF har nu blæst til kamp mod det eksperimenterende kulturliv. Eksperimenter kan som bekendt fører til udvikling
Kultur er vigtigt - det er ikke til at komme uden om. For tiden er kultur en af de afgørende kampzoner.
Kampen om kulturen og retten til kulturen berører dannelse, uddannelse, livsudfoldelse, oplevelser og meget mere. Det er dén bane mennesket udvikler sig på, og menneskets udvikling går hurtig.
En amerikansk forskergruppe vurderer, at evolutionen de sidste 5000 år er gået 100 gange stærkere end på noget andet tidspunkt i menneskeartens historie. Godt gået menneske!
Udviklingen accelerer fordi vi er blevet flere. Mange flere - fra nogle få millioner for 10.000 år siden til 6,5 milliarder mennesker i dag. Jo flere vi er jo flere genetiske mutationer. Det er udtryk for, at vi bliver bedre til at tilpasse os omgivelserne.
Danskheder
Det er jo tankevækkende, at hvis vi blot går 100-150 generationer baglæns, så er det 5000 år siden, at mennesket var tættere på at være neandertaler end os.
Vi vil naturligvis mene, at det er en fordel, at det går vores vej, og det gør såmænd ikke noget, at posen bliver rystet med nye farver og kulører som resultat.
Der er dog også nogle, der længes mod neandertalerne, dem som ser de enkelte racer som rodbundne til netop deres sted, deres huler, deres jagtmarker, deres skove og grønne lunde.
De er rundet af en særlig svenskhed, franskhed, spanskhed, tyskhed, ikke jydskhed men danskhed, iranskhed, syriskhed eller hvad-det-nu-er-hed - for eksempel uvidenhed.
Smæk på DF`s kulturpolitik
Til julemånedens nyheder i netop vores tid hører, at Pia Kjærsgaards indtræder i Folketingets Kulturudvalg. Dansk Folkeparti har i forvejen sikret sig formandsposten ved Karin Nødgaard.
Når Kjærsgaard sætter sig i netop dén stol, er det fordi, der skal mere smæk på DF` kulturpolitik.
- Jeg synes, at Brian Mikkelsen har mistet pusten, falder ordene fra Kjærsgaard. Det er ikke svært at forudse hvad der kommer:
'De sidste år har vi set en række overgreb på kunstnernes mulighed for at agere i forskellige sammenhænge'. Og 'I al beskedenhed har vi i DF nogle, der ved meget om kultur. Folk, der kender historien og kan være med i den tunge ende'.
Danskheden kan trygt se de næste 5000 år - eller mere - i øjnene, hvis det står til Kjærsgaard. Det er ikke længe siden at Morten Messerschmidt fra DF var ude i en hård kritik af Kasper Holtens opsætning af Verdis Don Carlos.
Operaen bedriver politisk propaganda
Verdi var politisk, ligesom Beethoven og en lang, lang række andre ellers borgerligt velanskrevne kunstnere. Holtens Don Carlos har kant og peger på spørgsmål i nutiden.
Messerschmidt mener, at det er usømmeligt for den kongelige opera at bedrive politisk propaganda. Ligesom Ralf Pittelkow mener, at DR groft har disfavoriseret VOK under valgkampen. Ligesom DR i øvrigt er udsat for en massiv tilbagerulning, hvor alle tænderne bliver trukket ud.
DF har nu blæst til kamp mod det eksperimenterende kulturliv. Eksperimenter kan som bekendt fører til udvikling. Udviklingen skal stoppes! Det kan ikke blive rodbundet nok. Parolen er klar - For rodbundethed!
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278