Arbejderen genoptrykker i dag den appel, som politiet har fået fjernet fra Arbejderens hjemmeside. Frifindelsen af Fighters + Lovers må betyde, at hele sagen skal revurderes

af Birthe Sørensen, redaktør
'Den aktuelle terrorlovgivning bruges af europæiske regeringer til at gennemføre begrænsninger i borgernes ytringsfrihed og politiske rettigheder, herunder retten til at formidle moralsk og materiel støtte til modstands- og befrielsesbevægelser i verden.'
Således står der blandt andet i en internationale appel udsendt af foreningen Oprør, som opfordrer til indsamling til de to befrielsesbevægelser PFLP og FARC.
Netop de to organisationer var i spil i Københavns Byret i torsdags. Begge står på EU`s terrorliste og derfor er indsamling til dem - som følge af den danske terrorlovgivning - blevet opfattet som støtte til terrororganisationer.
Med en historisk dom ændrede Byretten imidlertid dette. De syv personer fra Fighters + Lovers blev frikendt og i dommen bliver det slået fast, at EU`s terrorlister ikke i sig selv har nogen vægt for kendelser ved en dansk domstol. Dommen siger også direkte, at hverken den colombianske organisation FARC eller den palæstinensiske organisation PFLP kan betragtes som terrororganisationer.

Appel fra Oprør
Den første danske anti-terrorlov blev vedtaget i 2002. Mange advarede dengang om konsekvenserne for demokratiet og ytringsfriheden. At advarslerne ikke var uberettiget så vi, da foreningen Oprør i 2005 gik i gang med at samle penge ind til FARC og PFLP.
I august 2005 blev Oprørs talsmand Patrick MacManus sigtet af Københavns Politi for forsøg på at støtte organisationer på EU`s terrorliste.
Samtidig krævede politiet, at Oprør i løbet af 24 timer fjernede en internationale appel, der lå på foreningens hjemmeside, hvilket blev stadfæstet i byretten og senere i landsretten.

Politiet går selv i aktion
Dagbladet Arbejderen fulgte løbende sagens udvikling. Efter at politiet havde rejst krav om at få appellen fjernet fra Oprørs hjemmeside, optrykte vi 11. august 2005 appellen, så læserne selv kunne bedømme dokumentets farlighed. Og efterfølgende blev det naturligvis lagt på Arbejderens hjemmeside, som alle øvrige artikler.
I november 2005 modtog Arbejderen et brev fra Københavns Politi med en opfordring til at fjerne Oprørs appel. 'Såfremt De ikke ønsker at efterkomme denne opfordring, vil spørgsmålet blive indbragt for retten', sluttede brevet.
Men spørgsmålet blev aldrig indbragt for retten. I stedet modtog Arbejderens internetudbyder tre måneder senere et brev fra Københavns Politi, som truede udbyderen til at fjerne det omtalte dokument, da han ellers 'kunne ifalde ansvar for medvirken til overtrædelse af den strafbare handling, som der opfordres til på hjemmesiden'.

Politiet overtræder medieansvarsloven
Ytringsfriheden i Danmark er grundlovssikret. Derfor er det en meget alvorlig sag, når politiet begynder at blande sig i, hvad der står i den skrevne presse og på pressens hjemmesider.
Forholdet mellem et dagblads ytringsfrihed og statsmagten er reguleret i den såkaldte Medieansvarslov. Her bliver det slået fast, at hverken politi eller andre myndigheder har ret til at blande sig i, hvad der står i avisen. Hvis myndighederne har indvendinger imod avisens indhold, skal de først henvende sig til den ansvarshavende redaktør og efterfølgende til domstolen.
Dette har politiet ikke overholdt. Derfor har Arbejderen klaget over politiets fremgangsmåde, både til politiadvokaten, til statsadvokaten og til statsministeren, som også er pressens minister. Ligeledes har Arbejderen orienteret samtlige partier i Folketinget og sagen har været rejst i flere spørgsmål til både statsministeren og justitsministeren.
Fælles for alle de svar, vi har modtaget, er, at de på forunderlig vis undgår at give et klart svar og ikke forholder sig til, om politiet har overtrådt loven.

Terrorloven overtrumfer
Justitsministeren har dog ikke rystet på hånden. I et åbent samråd i Folketinget den 23. juni sidste år forklarede hun, at politiet havde handlet korrekt, fordi terrorloven sætter Medieansvarsloven ud af kraft. Angiveligt fordi terrorloven har en straframme på ti år.
Frifindelsen af Fighters + Lovers sætter justitsministerens udsagn i relief og viser, hvor grotesk hele sagen er.
I dag har vi domstolens ord for, at FARC og PFLP ikke er terrorister. Derfor må der gerne samles penge ind til dem. Derfor er der intet kriminelt i Oprørs appel. Ikke engang det kunne vi få lov til at diskutere og dokumentere i Arbejderen, før politiet gik i aktion. Så lidt skulle der til, før justitsministeren var parat til at krænke ytringsfriheden - uden at bringe sagen for en domstol.
Vi vil nu henvende os til justitsministeren for at få at vide, om hun stadig mener, at Københavns Politi handlede korrekt overfor Arbejderen. Og i dag bringer vi igen den appel, som Københavns Politi har fået fjernet fra Arbejderens hjemmeside. Læs og døm selv sagen.